Verdens største økonomier og valutaer
De forskellige faser i de økonomiske cyklusser påvirker økonomier over hele verden. Det er dog interessant at se, at disse topøkonomier sjældent mister den position, de har. Sammenlignet med verdens største økonomier i 1980 er der stadig 17 på listen, hvilket betyder, at der kun er kommet tre nye aktører til. Bortset fra det faktum, at de vigtigste aktører er næsten de samme, viser denne analyse, at disse økonomier er vækstmotoren og repræsenterer størstedelen af den globale velstand. Det nominelle BNP i de 10 største økonomier udgør omkring 66 % af verdensøkonomien, mens de 20 største økonomier bidrager med næsten 79 %.1 De resterende 173 lande udgør tilsammen mindre end en fjerdedel af verdensøkonomien. Bemærk dog, at der er stor forskel på BNP pr. indbygger, dvs. indkomst pr. person, mellem disse lande. Denne liste er baseret på IMF’s World Economic Outlook Database, oktober 2019. IMF’s World Economic Outlook Database, oktober 2019 Nominelt BNP = bruttonationalprodukt, løbende priser, amerikanske dollars BNP baseret på PPP = bruttonationalprodukt, løbende priser, købekraftsparitet, internationale dollars Bruttonationalprodukt pr. indbygger, løbende priser, amerikanske dollars Bruttonationalprodukt baseret på købekraftsparitet (PPP) andel af verdens samlede BNP, pct.
1. DE FORENEDE STATER
USA’s nominelle BNP: 21,44 milliarder dollars – USA’s BNP (PPP): 21,44 milliarder dollars. USA har fastholdt sin position som verdens største økonomi siden 1871. Størrelsen på den amerikanske økonomi var 20,58 billioner dollars i 2018 i nominelle tal og forventes at nå 22,32 billioner dollars i 2020. USA omtales ofte som en økonomisk supermagt, og det skyldes, at landets økonomi udgør næsten en fjerdedel af den globale økonomi, understøttet af avanceret infrastruktur, teknologi og en overflod af naturressourcer. Når økonomier vurderes i forhold til købekraftsparitet, mister USA sin førsteplads til sin nære konkurrent Kina. I 2019 udgjorde den amerikanske økonomi, målt i BNP, 21,44 billioner dollars, mens den kinesiske økonomi blev målt til 27,31 milliarder dollars. Forskellen mellem de to økonomiers størrelse målt i nominelt BNP forventes at blive mindre i 2023; den amerikanske økonomi forventes at vokse til 24,88 milliarder dollars i 2023, efterfulgt af Kina med næsten 19,41 billioner dollars.
2. Kina
Kinas nominelle BNP: 14,14 billioner USD – BNP i Kina (PPP): 27,31 milliarder USD. Kina har oplevet en eksponentiel vækst i de seneste årtier og har brudt barriererne for en centralt planlagt lukket økonomi for at udvikle sig til et produktions- og eksportcenter i verden. Kina omtales ofte som “verdens fabrik” på grund af sin enorme produktions- og eksportbase. Men i årenes løb er serviceydelsernes rolle gradvist blevet større, og produktionens rolle som bidragyder til BNP er blevet relativt mindre. Tilbage i 1980 var Kina den syvende største økonomi med et BNP på 305,35 milliarder dollars, mens USA’s størrelse dengang var 2,86 billioner dollars. Siden den asiatiske gigant gik i gang med markedsreformer i 1978, har den økonomiske vækst ligget på gennemsnitligt 10 % om året. I de senere år er vækstraten aftaget, selv om den stadig er høj i forhold til sammenlignelige lande. IMF forudser en vækst på 5,8 % i 2020, som vil falde til omkring 5,6 % i 2023. I årenes løb er forskellen i størrelse på den kinesiske og den amerikanske økonomi blevet mindre og mindre. I 2018 var det kinesiske BNP i nominelle tal 13,37 milliarder dollars, hvilket var lavere end USA’s 7,21 billioner dollars. I 2020 forventes forskellen at være indsnævret til 7,05 milliarder dollars, og i 2023 vil forskellen være på 5,47 milliarder dollars. Med hensyn til BNP i PPP er Kina den største økonomi med et BNP (PPP) på 25,27 milliarder dollars. I 2023 vil Kinas BNP (PPP) være på 36,99 billioner dollars. Kinas enorme befolkning sænker dets BNP pr. indbygger til 10.100 dollars (17. plads).
3. Japan
Japans nominelle BNP: 5,15 billioner USD – Japans BNP (PPP): 5,75 billioner USD. Japan er den tredjestørste økonomi i verden med et BNP på over 5 billioner dollars i 2019. Finanskrisen i 2008 rystede den japanske økonomi, og det har været en udfordrende tid for landets økonomi lige siden. Den globale krise udløste en recession efterfulgt af en svag indenlandsk efterspørgsel og en enorm offentlig gæld. Da økonomien begyndte at komme sig, blev den ramt af et massivt jordskælv, som ramte landet socialt og økonomisk. Selv om økonomien har brudt deflationsspiralen, er den økonomiske vækst fortsat afdæmpet. Økonomien vil ikke få megen stimulans med OL i 2020, som holder investeringsstrømmene stærke, understøttet af en lempelig pengepolitik fra Bank of Japan. Japan falder til fjerdepladsen, når BNP måles i forhold til PPP. BNP (PPP) er på 5,75 billioner dollars i 2019, mens BNP pr. indbygger er på 40.850 dollars (24. plads).
4. Tyskland
Tysklands nominelle BNP: USD 3,86 billioner – Tysklands BNP (PPP): USD 4,44 milliarder. Tyskland er ikke kun Europas største økonomi, men også den stærkeste. På globalt plan er det den fjerdestørste økonomi målt på nominelt BNP med et BNP på 4 billioner dollars. Størrelsen på BNP i købekraftsparitet er 4,44 milliarder dollars, mens BNP pr. indbygger er 46.560 dollars (18. plads). Tyskland var den tredjestørste økonomi i nominelle termer i 1980 med et BNP på 850,47 milliarder dollars. Landet har været afhængigt af eksport af kapitalgoder, som led et tilbageslag efter finanskrisen efter 2008. Økonomien voksede med 2,2 % og 2,5 % i henholdsvis 2016 og 2017, men ifølge IMF faldt væksten til 1,5 % og 0,5 % i henholdsvis 2018 og 2019. For at styrke sin produktionsstyrke i det nuværende globale scenarie har Tyskland lanceret Industrie 4.0 – sit strategiske initiativ til at etablere landet som et førende marked og leverandør af avancerede produktionsløsninger.
5. Indien
Indiens nominelle BNP: 2,94 billioner dollars – Indiens BNP (PPP): 10,51 billioner dollars. Indien er den hurtigst voksende billioner-dollar-økonomi i verden og den femtestørste i alt med et nominelt BNP på 2,94 billioner dollars. Indien er blevet den femtestørste økonomi i 2019 og har overhalet Storbritannien og Frankrig. Landet ligger på tredjepladsen, når BNP sammenlignes med købekraftsparitet på 11,33 milliarder dollars. Når det drejer sig om at beregne BNP pr. indbygger, trækker Indiens høje befolkningstal det nominelle BNP pr. indbygger ned til 2170 dollars. Den indiske økonomi var kun på 189.438 milliarder dollars i 1980, hvilket giver en 13. plads på den globale liste. Indiens vækstrate forventes at stige fra 7,3 % i 2018 til 7,5 % i 2019, efterhånden som modstanden fra valutavekslingsinitiativet og indførelsen af Goods and Services Tax forsvinder ifølge IMF. Indiens rejse efter uafhængigheden begyndte som en landbrugsnation, men i årenes løb har produktions- og servicesektoren udviklet sig kraftigt. I dag er servicesektoren den hurtigst voksende sektor i verden, den bidrager med mere end 60 % til økonomien og står for 28 % af beskæftigelsen. Fremstillingsindustrien er fortsat en af de vigtigste sektorer og får et ordentligt skub via regeringsinitiativer som “Make in India”. Selvom landbrugssektorens bidrag er faldet til omkring 17%, er det stadig meget højere sammenlignet med de vestlige lande. Økonomiens styrke ligger i en begrænset afhængighed af eksport, høj opsparing, gunstig demografi og en voksende middelklasse.
6. Det Forenede Kongerige
Storbritanniens nominelle BNP: 2,83 billioner USD – Storbritanniens BNP (PPP): 3,04 billioner USD. Storbritannien er med et BNP på 2,83 billioner USD den sjettestørste økonomi i verden. Sammenlignet med BNP-købekraftsparitet rykker Storbritannien ned på niendepladsen med et BNP-KPP på 3,04 billioner dollars. Det ligger på en 23. plads, når det gælder BNP pr. indbygger, som er på 42558 dollars. Dets nominelle BNP forventes at forblive på 2,83 billioner dollars i 2019, men placeringen forventes at glide ned på syvendepladsen i 2023 med et BNP på 3,27 billioner dollars. Fra 1992 til 2008 oplevede den britiske økonomi en tendens i hvert kvartal. Men den oplevede et fald i produktionen i fem kvartaler i træk fra april 2008. Økonomien faldt med 6 % i denne periode (mellem første kvartal 2008 og andet kvartal 2009), og det tog til sidst fem år at vokse tilbage til niveauet før recessionen, ifølge data fra Office of National Statistics. Den britiske økonomi er primært drevet af servicesektoren, som bidrager med mere end 75 % af BNP, med fremstillingsindustrien som det andet fremtrædende segment, efterfulgt af landbruget. Selv om landbruget ikke er en stor bidragyder til BNP, produceres 60 % af Storbritanniens fødevarebehov i landet, selv om mindre end 2 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i sektoren.
7. Frankrig
Frankrigs nominelle BNP: 2,71 billioner dollars – Frankrigs BNP (PPP): 2,96 billioner dollars. Frankrig, det mest besøgte land i verden, er Europas tredjestørste økonomi og den sjettestørste i verden med et nominelt BNP på 2,78 billioner dollars. BNP i købekraftsparitet er omkring 2,96 billioner dollars. Landet tilbyder sin befolkning en høj levestandard, hvilket afspejles i BNP pr. indbygger på 42.877,56 dollars. I de senere år er den økonomiske vækst aftaget, hvilket har resulteret i arbejdsløshed, som har lagt et enormt pres på regeringen for at genstarte økonomien. Verdensbanken har registreret en arbejdsløshed på 10 % i 2014, 2015 og 2016. I 2017 faldt den til 9,681 %. Ud over turismen, som fortsat er meget vigtig for landets økonomi, er Frankrig en førende landbrugsproducent, som står for omkring en tredjedel af al landbrugsjord i EU. Frankrig er verdens sjettestørste landbrugsproducent og den næststørste landbrugseksportør efter USA. Fremstillingssektoren er hovedsageligt domineret af den kemiske industri, bilindustrien og våbenindustrien. Økonomien voksede med 2,3 % i 2017 og forventes at vokse med 1,8 % og 1,7 % i 2018 og 2019 ifølge IMF.
8. Italien
Italiens nominelle BNP: USD 1,99 billioner – BNP i Italien (PPP): USD 2,40 billioner. Med et nominelt BNP på 2,07 billioner dollars er Italien verdens ottende største økonomi. Økonomien forventes at vokse til 2,26 billioner dollars i 2023. I BNP (PPP) er økonomien 2,40 billioner dollars værd, og den har et BNP pr. indbygger på 34.260,34 dollars. Italien – et fremtrædende medlem af eurozonen – har befundet sig i et dybt politisk og økonomisk kaos. Arbejdsløsheden er fortsat tocifret, mens den offentlige gæld fortsat ligger på omkring 132 % af BNP. På den positive side er det eksporten og erhvervsinvesteringerne, der driver det økonomiske opsving. Økonomien voksede med 0,9 % og 1,5 % i henholdsvis 2016 og 2017. Den forventes at falde til 1,2 % i 2018 og 1,0 % i 2019.
9. Brasilien
Brasiliens nominelle BNP: 1,85 billioner USD – Brasiliens BNP (PPP): 3,37 milliarder USD. Brasilien er den største og mest folkerige nation i Latinamerika. Med et nominelt BNP på 1,87 billioner dollars er Brasilien den niende største økonomi i verden. Nationen, der havde redet på råvarebølgen, led flere tilbageslag i slutningen af råvaresupercyklussen ud over interne problemer med korruption og politisk usikkerhed, som lagde en dæmper på investerings- og forretningsmiljøet. I perioden 2006-2010 voksede nationen med gennemsnitligt 4,5 %, hvilket faldt til omkring 2,8 % i 2011-2013. I 2014 voksede den knap nok med 0,1 %. I 2016 faldt Brasilien med 3,5 %, før den kom sig med 1 % i 2017. IMF forventer, at den økonomiske vækst vil komme op på 2,5 % i 2019. Brasilien er en del af BRICS sammen med Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Landet har et BNP (PPP) på 3,37 billioner dollars og et BNP pr. indbygger på 8.967,66 dollars.
10. Canada
Canadas nominelle BNP: 1,73 billioner USD – BNP i Canada (PPP): 1,84 billioner USD. Canada fortrængte Rusland og indtog 10. pladsen i 2015 og har fastholdt sin position siden da. Canadas nominelle BNP er i øjeblikket på 1,71 billioner USD og forventes at nå 1,74 billioner USD i 2019 og 2,13 billioner USD i 2023. BNP pr. indbygger på 46.260,71 USD ligger på en global 20. plads, mens BNP på 1,84 billioner USD i form af PPP trækker ned til en 17. plads. Landet har nedbragt arbejdsløsheden, og den vil sandsynligvis falde yderligere. Mens tjenesteydelser er den største sektor, er fremstillingsindustrien hjørnestenen i økonomien, hvor 68 % af eksporten udgøres af varer. Canada lægger stor vægt på fremstillingsindustrien, som er afgørende for landets fremtidige økonomiske vækst. Canada voksede med 3 % i 2017 sammenlignet med 1,4 % i 2016 og forventes at vokse med 2 % i 2018 og 2019.
11. Rusland
Ruslands nominelle BNP: 1,64 billioner USD – Ruslands BNP (PPP): 4,21 billioner USD. Rusland, det største land på jorden målt i landmasse, er den 11. største økonomi i verden med et nominelt BNP på 1,63 billioner dollars. Rusland rykker op ad stigen til en sjetteplads på ranglisten med et BNP på 4,21 billioner USD baseret på PPP. 1990’erne var en hård periode for landets økonomi, da det arvede en ødelagt industri- og landbrugssektor sammen med grundlaget for en central planøkonomi. I det næste årti oplevede Rusland en sund vækst på 7 %. Væksten var dog drevet af råvareboomet. Den russiske økonomis afhængighed af olie blev afsløret under den globale finanskrise i 2008-2009 og til sidst igen i 2014. Situationen blev forværret, da Vesten indførte sanktioner. Økonomien faldt med 0,2 % i 2016, men kom sig med en vækst på 1,5 % i 2017. IMF forudser en vækst på 1,7 % og 1,5 % i henholdsvis 2018 og 2019.
12. Sydkorea
Sydkoreas nominelle BNP: 1,63 billioner USD – Sydkoreas BNP (PPP): 2,14 billioner USD. Den sydkoreanske økonomi, der er kendt for konglomerater som Samsung og Hyundai, er den 12. største økonomi i verden med et nominelt BNP på 1,62 billioner dollars. Landet har gjort utrolige fremskridt i de seneste årtier for at etablere sig som en højteknologisk, industrialiseret nation. Sydkorea har udvist en utrolig økonomisk vækst og global integration i løbet af de sidste fire årtier og er blevet en industrialiseret økonomi. I 1960’erne var landets BNP pr. indbygger blandt de fattigste lande i verden, og det ligger nu på en 29. plads med 31.345,62 dollars. BNP (PPP) er på 2,14 billioner dollars. Sydkorea kom med i milliardklubben i 2004, drevet af international handel og industrialisering. Landet er blandt de største eksportører i verden og tilbyder gode investeringsmuligheder, hvilket afspejles i landets placering på listen over lande, hvor det er nemt at drive forretning.
13. Spanien
Spaniens nominelle BNP: 1,4 billioner USD – Spaniens BNP (PPP): 1,86 billioner dollars. Den spanske økonomi på 1,4 billioner dollars er den 13. største i verden. Efter Brexit er Spanien den fjerdestørste økonomi i euroområdet. Landet med en befolkning på 46,6 millioner har oplevet en lang recession (andet kvartal af 2008 til tredje kvartal af 2013) og er langsomt ved at komme på fode igen på grund af rekordstor turisme og eksport samt en genoplivning af det indenlandske forbrug. Spanien har overhalet Storbritannien og er blevet det næstmest besøgte land i verden med en enorm tilstrømning af turister. Med hensyn til sektorer har landbruget traditionelt spillet en afgørende rolle, men med tiden er denne sektors bidrag faldet til omkring 3 %. Landet er stadig en stor eksportør af olivenolie, svinekød og vin. Nogle af de fremtrædende industrisektorer er biler, kemikalier, lægemidler og industrimaskiner. Økonomien voksede med 3,1 % i 2017 og forventes at falde til 2,8 % og 2,2 % i henholdsvis 2018 og 2019.
14. Australien
Australiens nominelle BNP: USD 1,38 billioner – Australiens BNP (PPP): USD 1,32 billioner. Australien er den 14. største økonomi med et nominelt BNP på 1,42 billioner dollars. Økonomien er vokset i et godt tempo i løbet af de sidste to årtier på grund af lav arbejdsløshed, lav offentlig gæld og inflation, robust eksport, en stærk servicesektor og et stabilt finansielt system. Australien er også et land, der er rigt på naturressourcer og en stor eksportør af energi og fødevarer. Med hensyn til de forskellige sektorer i økonomien bidrager landbruget og industrien med henholdsvis ca. 4 % og 26 %, mens servicesektoren, som beskæftiger 75 % af den beskæftigede befolkning, bidrager med 70 % til BNP. Det anslås, at Australiens økonomi vil være tæt på 1,7 billioner dollars i 2023, og dets BNP baseret på PPP, som i øjeblikket ligger på 1,32 billioner dollars, vil nærme sig 1,65 billioner dollars i løbet af samme tidsperiode. Australien ligger på 11. pladsen, når det gælder BNP pr. indbygger, med 56.351,58 dollars i 2018.
15. Mexico
Mexicos nominelle BNP: 1,22 billioner dollars – Mexicos BNP (PPP): 2,57 billioner dollars. Mexico, den næststørste økonomi i Latinamerika, er den 15. største økonomi i verden med et nominelt BNP på 1,22 billioner dollars, mens BNP udtrykt i PPP er 2,57 billioner dollars. Det forventes at nå op på henholdsvis 1,50 billioner dollars og 3,18 milliarder dollars i 2023. Tilbage i 1980 var Mexico den 10. største økonomi med et nominelt BNP på 228,6 milliarder dollars. Økonomien voksede med 2,9 % og 2 % i 2016 og 2017. I de næste to år forventer IMF en vækst på henholdsvis 2,3 % og 2,7 %. Landbrugets andel af den mexicanske økonomi har ligget på under 4 % i de sidste to årtier, mens industrien og servicesektoren bidrager med henholdsvis 33 % og 63 % af produktionen. Biler, olie og elektronik er blandt de udviklede industrier, mens finansielle tjenester og turisme er fremtrædende bidragsydere inden for service.
16. Indonesien
Indonesiens nominelle BNP: 1,11 billioner USD – Indonesiens BNP (PPP): 3,50 billioner USD. Indonesien er den største økonomi i Sydøstasien og den 16. største på verdenskortet. Den indonesiske økonomi har vist enorme fremskridt i løbet af de sidste to årtier. Den blev offer for den asiatiske finanskrise i 1997. Men den har haft en imponerende vækst siden da. Økonomien er nu en del af billion-dollar-klubben med et nominelt BNP på 1,02 billioner dollars. Verdensbanken nævner de enorme fremskridt, der er sket med at reducere fattigdom – “fattigdomsraten er mere end halveret siden 1999 til 10,9 % i 2016.” BNP pr. indbygger på 3.871 dollars er meget højere end i 2000, hvor det lå på 857 dollars. Indonesien, den fjerde mest folkerige nation, er den syvende største økonomi med et BNP på 3,50 milliarder dollars i købekraftsparitet. Blandt sektorerne bidrager landbruget med ca. 14 % til BNP, mens industrien og servicesektoren hver især bidrager med ca. 43 % til produktionen.
17. Holland
Hollands nominelle BNP: 902,36 milliarder dollars – Hollands BNP (PPP): 969,23 milliarder dollars. Holland, den sjettestørste økonomi i EU, er den 17. største økonomi i verden. Tilbage i 1980 var Holland den 12. største økonomi på verdensplan med et BNP på 189,49 milliarder dollars. I dag har landet et nominelt BNP på 912,90 mia. dollars og et BNP PPP på 969,23 mia. dollars. Det ligger på 13. pladsen baseret på indkomst pr. indbygger med et BNP pr. indbygger på $53.106,38. Økonomien understøttes af rigelige naturressourcer, blomstrende turisme og sunde industrier som fødevareforarbejdning, kemikalier, elektriske maskiner og olieraffinering. Holland kan prale af sin højt mekaniserede, højproduktive landbrugssektor, som gør landet til en af de største landbrugseksportører på verdensplan. På trods af sin lille landmasse er Holland en stor aktør i verdenshandlen.
18. Saudi-Arabien
Saudi-Arabiens nominelle BNP: 779,29 milliarder dollars – Saudi-Arabiens BNP (PPP): 1,86 billioner dollars. Saudi-Arabien er overvejende en oliebaseret økonomi. Landet ejer ca. 18 % af verdens påviste oliereserver. Det er den største eksportør af olie, og olie- og gassektoren står for ca. 50 % af BNP og 70 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien er rig på andre naturressourcer som f.eks. naturgas, jernmalm, guld og kobber. Økonomien kom sig efter oliechokket i 2016 med en vækst på 1,7 %. I 2017 var der et stort budgetunderskud, som blev finansieret af valutareserver og salg af obligationer. Landet ønsker at styrke sin ikke-olieøkonomi for at diversificere sin økonomi og tackle problemet med arbejdsløshed. I 2018 var landets nominelle BNP på 782,48 milliarder USD, mens BNP baseret på købekraftspariteter var på 1,86 billioner USD. Økonomien, som faldt med 0,9 % i 2017, forventes at vokse med 1,9 % i 2018 og 2019.
19. Tyrkiet
Tyrkiets nominelle BNP: 743,71 milliarder dollars – Tyrkiets BNP (PPP): 2,29 billioner dollars. Tyrkiet er med sin økonomi på 766,43 milliarder dollars den 19. største økonomi i verden. Ifølge Verdensbanken steg andelen af Tyrkiets middelklasse fra 18 % til 41 % af befolkningen mellem 1993 og 2010, og landet kom med i den øvre middelindkomstgruppe i slutningen af 2000’erne. Økonomien forventes at blive en del af billion-dollar-klubben i 2023, mens BNP-PPP vil nå 2,78 billioner dollars samme år. Mellem 1960 og 2012 var Tyrkiets gennemsnitlige årlige BNP-vækst på 4,5 %. Økonomien er vokset med en imponerende hastighed siden 2000’erne, drevet af både industri og service. Økonomien har været præget af makroøkonomisk og finansiel stabilitet, mens beskæftigelsen og indkomstniveauet er steget. Økonomien havde en vækstrate på 7,4 % i 2017. Den forventes dog at falde til 4,2 % i 2018 på grund af stigende udlandsgæld, svækket valuta, stigende inflation og arbejdsløshed.
20. Schweiz
Schweiz’ nominelle BNP: 715,36 milliarder dollars – Schweiz’ BNP (PPP): 548,48 milliarder dollars. Schweiz er en af de mest stabile markedsøkonomier i verden. Det er den 20. største økonomi i verden med et nominelt BNP på 703,75 milliarder dollars. Landet tilbyder en meget høj levestandard for sine indbyggere, repræsenteret ved et BNP pr. indbygger på 82.950,28 dollars, hvilket kun overgås af Luxembourg. Schweiz har en blomstrende turistindustri og en stærk finanssektor. Schweiz har også en lang tradition for industri, især urindustrien og medicinalindustrien. Landbruget bidrager kun med ca. 1 % til landets BNP. Landet har en højtuddannet arbejdsstyrke og en lav arbejdsløshed (3 %). Landets økonomi nyder godt af et stabilt politisk system, en god infrastruktur og gunstige skattesatser. I de seneste år har vækstraten svinget mellem 1-1,5 %. Kina har de største valutareserver Kina har de største valutareserver i verden – det er sådan, andre lande måler sig med Kina. Valutareserver kan hjælpe et land med at styrke den lokale valuta eller endda give forsikring i tilfælde af en national økonomisk nødsituation. Kina topper andre landes valutareserver med 3,2 billioner dollars. Dollar og euro er de mest almindelige reservevalutaer, der bruges i internationale transaktioner, så USA og EU behøver ikke at have mange reserver.
I det internationale handelsspil med høje indsatser giver et lager af udenlandske kontanter dig muligheder. Valutareserver kan hjælpe med at holde gang i den lokale valuta eller endda give en tiltrængt forsikring i tilfælde af en national økonomisk nødsituation. Og når der er rigeligt med reserver, kan et land endda bruge dem til at øve indflydelse på internationale anliggender – når alt kommer til alt, er de fleste finansielle aktiver samtidig en andens ansvar. Valutareserver efter land Her er en liste over de 10 største lande – Kina topper listen med hele 3,2 billioner dollars i reserver:
Det første, du måske bemærker på denne liste, er, at store økonomier som USA og Europa er markant fraværende, men det skyldes, at den amerikanske dollar og euroen er de mest almindelige reservevalutaer, der bruges i internationale transaktioner. Derfor behøver lande som USA ikke at have så store reserver. For at sætte det hele i perspektiv kan du se her, hvad centralbankerne rapporterede i 3. kvartal 2017 for deres valutabeholdninger:
Det er interessant, at den japanske yen har en god accept som reservevaluta, men alligevel har landet den næststørste mængde valutareserver (1,2 billioner dollars). Det skyldes til dels, at Japan er et eksportkraftværk, som hvert år sender eksportvarer til en værdi af 605 milliarder dollars til udlandet. Hvorfor har lande valutareserver? Og nu til et praktisk spørgsmål: Hvorfor har disse lande overhovedet valutareserver? Her er syv grunde, som oprindeligt blev nævnt af The Balance: 1. Valutareserver gør det muligt for et land at opretholde værdien af sin indenlandske valuta til en fast kurs. 2. Lande med flydende valutakurser kan opkøbe udenlandsk valuta eller finansielle instrumenter for at reducere værdien af deres indenlandske valuta 3. Valutareserver kan hjælpe med at opretholde likviditeten under en økonomisk krise 4. Reserver kan give udenlandske investorer tillid ved at vise, at centralbanken har evnen til at handle for at beskytte deres investeringer 5. Valutareserver giver et land en ekstra forsikring til at opfylde eksterne betalingsforpligtelser 6. Valutareserver kan bruges til at finansiere visse sektorer, f.eks. opbygning af infrastruktur 7. De giver også mulighed for diversificering, så centralbankerne kan reducere risikoen i deres samlede porteføljer.
Om Vikingen
Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.
Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)
