Marginhandel og market timing – højrisikoinvesteringer

En marginhandel er en type investeringskonto, der tilbydes af mæglerhuse, og som giver investorer mulighed for at låne penge til at købe værdipapirer. Med en marginhandelskonto kan en investor låne penge fra mæglerfirmaet mod værdien af værdipapirerne på deres konto. Det giver investoren mulighed for at øge sin købekraft og potentielt øge sit overskud.

Margin-handelskonto

En marginhandelskonto er en type investeringskonto, der tilbydes af mæglerhuse, og som giver investorer mulighed for at låne penge til at købe værdipapirer. Med en marginkonto kan en investor låne penge fra mæglerfirmaet mod værdien af værdipapirerne på deres konto. Det giver investoren mulighed for at øge sin købekraft og potentielt øge sit overskud. Til sammenligning har en marginhandelskonto mulighed for at udnytte gearing. Gearing giver investorer mulighed for at bruge lånte midler eller et lånt finansielt instrument fra deres mægler til at øge det potentielle afkast på en investering. Det indebærer at bruge en mindre mængde kapital til at kontrollere en større aktivbase med forventning om at få et større investeringsafkast. Det giver investoren større købekraft. En stigning i de investerede penge resulterer i en stigning i det potentielle afkast (eller profit). Efter lukning af en gearet position skal de lånte midler eller aktiver tilbagebetales til mægleren sammen med renter. Men gearing forstærker også virkningen af eventuelle tab, da investoren kan ende med at skylde mere end sin oprindelige investering. Det gør brugen af gearing til en højrisikostrategi, som bør håndteres med forsigtighed. Det er vigtigt for investorer at forstå risiciene og have en solid investeringsplan, før de bruger gearing.

Eksempel

Lad os sige, at en investor ønsker at købe aktier for 100.000 dollars, men kun har 50.000 dollars til rådighed. Ved at bruge gearing kan investoren låne yderligere 50.000 kr. fra sit mæglerfirma for at gennemføre købet. Hvis aktiekursen stiger, vil afkastet på investorens oprindelige investering på 50.000 dollars være større, end hvis han blot havde investeret 50 dollars på egen hånd. Risikoen i dette scenarie er, at investoren kan tabe flere penge, end han har. Hvis aktien mistede hele sin værdi, ville investoren miste 100.000 dollars i stedet for 50.000 dollars. Desuden ville de stadig skylde mægleren 50.000 dollars plus renter.

En marginhandelskontos anatomi

En marginhandelskonto vil have en kombination af investorens egne penge og penge, som investoren har lånt af sin mægler. Det beløb, som investoren kan låne af mægleren, bestemmes af vedligeholdelsesmargenen. Vedligeholdelsesmargin henviser til det minimumsbeløb af egenkapital, som en investor skal have på en marginkonto, som krævet af mæglerfirmaet. Vedligeholdelsesmargenen fastsættes af mæglerne som en foranstaltning til at minimere risikoen. Den sikrer, at investorerne har et vist niveau af egenkapital på kontoen til at afbøde potentielle tab og reducerer sandsynligheden for margengæld. Den angives som en procentdel af hele kontosaldoen. Hvis et mæglerfirma f.eks. kræver en vedligeholdelsesmargin på 30 % for en marginhandelskonto med værdipapirer til en værdi af 100.000 $, skal investoren have mindst 30.000 $ (30 % af 100.000 $) i egenkapital på kontoen. Hvis værdien af værdipapirerne på kontoen falder, og egenkapitalen kommer under vedligeholdelsesmargenen, kan investoren modtage et margin call fra mæglerfirmaet, som kræver, at investoren sætter flere kontanter eller værdipapirer ind på kontoen for at opfylde minimumskravet til vedligeholdelsesmargenen. Et margin call er, når mægleren ringer til investoren og informerer dem om, at de er nødt til at øge mængden af kontanter på kontoen for at opfylde vedligeholdelsesmarginen. Investoren skal indbetale flere penge, og hvis de ikke gør det, har mægleren ret til at sælge enhver af investorens andre investeringer for at opfylde kontoens vedligeholdelsesmargin.

Overdækning

Short selling er en handelsstrategi, hvor en investor låner værdipapirer fra et mæglerhus og sælger dem på markedet med en forventning om, at prisen på værdipapirerne vil falde. Derefter planlægger investoren at købe værdipapirerne tilbage til en lavere pris og returnere dem til mæglerhuset og tjene på prisforskellen. Sådan fungerer det: 1. Investoren låner værdipapirerne af sin mægler og sælger dem på aktiemarkedet til den aktuelle markedspris. 2. De venter på, at prisen på værdipapirerne falder. 3. Når den når deres ønskede målpris, køber de værdipapirerne tilbage til den lavere pris. 4. Investoren returnerer værdipapirerne til mægleren og afleverer de lånte værdipapirer tilbage. 5. Investoren køber værdipapirerne til den lavere pris. Forskellen mellem den oprindelige salgspris og den lavere tilbagekøbspris er deres fortjeneste. Den potentielle fortjeneste ved short selling er 100 %, hvis aktiekursen (dvs. hvis selve aktien) mister al værdi. Derfor er den potentielle fortjeneste begrænset. Der er en enorm risiko ved short selling. Hvis kursen på aktien eller det finansielle instrument stiger, får investoren et tab. Aktiekursen kan nå en hvilken som helst højde, og derfor er det potentielle tab ubegrænset. Investorer shorter aktier eller finansielle instrumenter på grund af spekulation, eller hvis de ønsker at afdække positioner på investeringer.

Timing af markedet

Market timing er en investeringsstrategi, hvor en investor køber eller shorter aktier og finansielle instrumenter ud fra sine forventninger til, hvad der kan ske på markedet. Det er strategien buy low, sell high, hvor investorerne forsøger at købe aktier, lige før kursen stiger, og så sælge dem, når den er på sit højeste. Strategiens succes afhænger af, hvor godt en investor kan forudsige markedet. Investorens forudsigelser kan være baseret på økonomiske indikatorer eller tekniske faktorer som f.eks. trends. De skal være meget fortrolige med og trænet i at bruge økonomiske data og teknisk analyse for at have en market timing-strategi. De bruger disse faktorer til at beslutte, hvilke virksomheder eller brancher der skal investeres i eller shortes. Handelsstile kan være enten aktive eller passive. Aktiv investering indebærer hyppige køb og salg af værdipapirer. Til sammenligning er passiv investering en køb-og-hold-strategi. Markedstiming ville falde ind under en aktiv handelsstil.

Eksempel

Da præsident Trump først blev valgt, ville det have været meget rentabelt at bruge en market timing-strategi til at investere i bankaktier før valgresultatet. En analyse af præsident Trumps politik ville have antydet fordele for investeringsbanksektoren. Da han vandt valget, var der en stigning i investeringsbankernes aktiekurs. Men ved at investere i investeringsbanker satsede investorerne på, at Trump ville vinde. De fleste investorer havde satset på, at Hilary Clinton ville vinde. Derfor ville deres market timing-strategi have slået fejl. Mange akademiske studier har fundet ud af, at markedstiming ikke er en succesfuld handelsstrategi; i stedet favoriserer disse publikationer langsigtede investeringsstrategier. Dette diskuteres dog af aktive handlere, som argumenterer for markedstiming. Generelt anses det for at være en upålidelig investeringsmetode, fordi markederne er uforudsigelige. Størstedelen af de investorer, der har en market timing-strategi, fejler. Når man sammenligner strategier, har langsigtede investeringsstrategier mange flere succeshistorier end deres modstykke.

Internationale strategier

En international investeringsstrategi er en metode til at investere i værdipapirer eller aktiver uden for en investors hjemland. Strategien indebærer, at man leder efter muligheder på udenlandske markeder for potentielt at opnå højere afkast, sprede sin investeringsportefølje og sikre sig mod risici som inflation og valutasvingninger. Det reducerer risikoen gennem diversificering. Diversificering er, når en investor investerer i mere end ét marked for at reducere risikoen ved eksponering fra et enkelt marked. I dette scenarie ville en investor have en mindre andel af investeringer fra sit hjemmemarked, mens investeringer i udenlandske markeder ville udgøre størstedelen af porteføljen. Hvis en investor kun havde USA-baserede værdipapirer, og det amerikanske marked tog et dyk, ville det være meget vanskeligt at beskytte sig mod at tage et økonomisk tab. Men hvis de havde investeringer i mange internationale markeder, ville de andre investeringer være sikre, så deres portefølje som helhed var mindre udsat. Ulempen ved denne ekstra diversificering er større risiko. Hvert land har en unik politisk situation, som kan påvirke investeringerne, og som skal følges og forstås nøje. Internationale investeringer udsætter også investorer for valutakurser. Valutarisiko er en vigtig overvejelse, når man investerer internationalt, da udsving i valutakurserne kan have en betydelig indvirkning på afkastet af en investering. Politisk ustabilitet, som f.eks. ændringer i regeringspolitikker, kan også påvirke udenlandske markeder og investeringer. Desuden kan forskelle i lovgivningen på udenlandske markeder påvirke investorernes evne til at investere i visse værdipapirer eller aktiver. I betragtning af kompleksiteten og de involverede risici bør investorer omhyggeligt vurdere deres investeringsmål og risikotolerance, før de implementerer en international investeringsstrategi. Lav din egen grundige research og søg professionel rådgivning for at sikre, at dine internationale investeringer stemmer overens med dine specifikke finansielle mål og behov.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)