Hvordan fungerer obligationer?

Obligationer er dybest set et meget mere formelt gældsbrev, der bruges til at låne penge. Man køber obligationen mod betaling af renter over en bestemt periode. Når en virksomhed eller regering har brug for penge, udsteder de obligationer, som folk køber. Til gengæld tager udstederen (den person, der sælger obligationen) pengene. Men ingen ville købe noget, hvis de ikke fik noget til gengæld, så udstederen vil tilbyde ikke bare at betale personen tilbage på en bestemt dato, men også give nogle renter undervejs. Der er to hovedtyper af obligationer:

Statsobligationer

Disse obligationer udstedes af regeringer, der ønsker at låne penge. De kan udstedes af alle regeringsniveauer; store byer udsteder ofte obligationer for at finansiere offentlige projekter, mens nationale regeringer udsteder obligationer for at finansiere staten. Når man hører om et lands statsgæld, betyder det normalt den mængde obligationer, det har udstedt på nuværende tidspunkt. Statsobligationer kan handles af almindelige investorer, men de kan også købes og sælges mellem lande (hvis du hører en ekspert nævne, at den amerikanske regering skylder penge til et andet land som Kina, er det næsten altid, fordi dette land har købt et meget stort antal statsobligationer), eller endda mellem forskellige dele af regeringen. I USA køber og sælger Federal Reserve f.eks. obligationer fra US Treasuries for at påvirke de gældende rentesatser.

Virksomhedsobligationer

Virksomheder kan også sælge obligationer, hvilket i bund og grund er at låne penge fra en stor gruppe investorer. Mindre virksomheder kan normalt kun optage lån fra én bank, men hvis virksomheden er meget stor (som Apple (AAPL)), bruger de flere kontanter, end bankerne normalt kan give i et enkelt lån. I stedet udsteder de obligationer til investorer med et løfte om at betale tilbage på en bestemt dato med renter. Obligationer er en af to måder, som virksomheder ofte bruger til at rejse ekstra penge, som de bruger til investeringer og ekspansion; den anden er ved at udstede aktier. Der er dog meget vigtige forskelle mellem de to: – Hvis du køber en obligation, låner du penge til en virksomhed, og de lover at betale dig tilbage senere med renter – Hvis du køber en aktie, køber du en andel af virksomheden og har ret til en del af dens overskud (i form af udbytte). – Værdien af obligationen kommer fra, hvor meget du har lånt virksomheden, og hvilke renter de vil betale tilbage til dig – Værdien af en aktie kommer fra, hvor meget virksomheden selv er værd (inklusive alle dens aktiver og aktiviteter) – Obligationer forfalder; på udløbsdatoen får du det beløb, du har lånt, tilbage – Aktier forfalder (normalt) ikke.

Detaljer

Obligationer kan købes og sælges ligesom aktier, eller de kan købes én gang og holdes til udløb, hvor de udløber og giver den nominelle værdi tilbage. Når du køber en obligation og holder den til udløb, får du en bestemt forudbestemt rente (eller kupon). Husk, at selv om en obligation repræsenterer en sum penge, som du har lånt til en regering eller virksomhed, kan de stadig købes og sælges mellem investorer ligesom aktier. Det betyder, at du kan købe en obligation fra Google (GOOG), men derefter sælge den til en anden investor, som så vil fortsætte med at modtage renterne og modtage det beløb, du oprindeligt lånte til Google, da du købte obligationen. På samme måde kan du købe obligationer fra andre investorer i stedet for at købe dem direkte fra den virksomhed, der har udstedt dem. Investorer køber normalt obligationer, når de er meget risikoaverse, hvilket betyder, at de hellere vil have den garanterede betaling af regelmæssige renter end at foretage mere risikable investeringer som aktier, hvis værdi kan stige og falde meget over tid. Her er nogle begreber, som er vigtige, når man ser på obligationer:

Nominel værdi

Den pålydende værdi, også kendt som pariværdi eller hovedstol, er det beløb, du vil modtage, når obligationen udløber. Det er næsten altid $1000, men der kan være undtagelser.

Kupon

Det er den rente, du modtager på din obligation hvert år. Den angives normalt i form af kuponrenten (i procent). Du ganger derefter kuponrenten med din pålydende værdi, som i de fleste tilfælde vil være $1000, for at få din kupon. Hvis en obligation f.eks. er noteret til 4,00 %, vil du modtage 40 $ hvert år. Obligationer kan også udbetales flere gange om året og er normalt halvårlige (to gange om året). I dette tilfælde forbliver din kuponrente den samme på 4,00%, men du vil modtage to kuponer på $20 i stedet for en kupon på $40.

Forfald

Udløbsdatoen er det tidspunkt, hvor obligationen udløber. Hvis du beholder obligationen ved udløb, betaler obligationsudstederen dig obligationens pålydende værdi, som næsten altid er forskellig fra det, du oprindeligt betalte for den. Ud over obligationens pålydende værdi vil du, hvis din obligation havde en kupon, også modtage en sidste betaling af de renter, der er påløbet, siden den sidste betaling blev foretaget. Efter dette punkt anses obligationsudstederens gæld til obligationsejeren for at være afviklet.

Afkast af investering

Da obligationer købes og sælges mellem investorer ligesom aktier, er den værdi, de købes og sælges for på markedet, måske ikke helt den samme som de rentebetalinger, der er tilbage, indtil obligationen forfalder, og den pålydende værdi. Det er et meget vanskeligt begreb at forstå for mange investorer, men det er i bund og grund det afkast, du får, når du tager højde for den pris, du har betalt for din obligation. Kursen på obligationen påvirkes af den risikofrie rente og obligationens egen rente samt mange andre faktorer. Jo højere afkast, jo bedre ser obligationen ud i forhold til andre investeringer.

Akkumuleret rente

Rentebetalingerne på obligationer udbetales ikke dagligt; de udbetales normalt en eller to gange om året (afhængigt af obligationen). Men obligationsudstederen skylder indehaveren af obligationen renter, så længe de har ejet den; hvis du kun ejer en obligation i én dag, har du stadig ret til én dags renter. Det er vigtigt for investorer, der køber og sælger obligationer meget; hvis du ejer en obligation, der betaler renter en gang om året den 1. juli, men du sælger den til en anden den 15. juni, har du ret til størstedelen af den rentebetaling, som de modtager fra obligationsudstederen den 1. juli. Lad os for eksempel sige, at John købte en 5% 10-årig halvårlig obligation den dag, den blev udstedt, og ventede et år og 2 måneder, før han solgte den til Kate. Det betyder, at John modtog to kuponer på $25 det første år og er berettiget til yderligere $8,33 fra obligationsudstederen ud over den pris, han solgte obligationen for. Det skyldes, at han beholdt den i yderligere 2 måneder, og derfor er 2/6 * 25 USD = 8,33 USD.

Påløbne renter med prisfastsættelse

Når man ser på påløbne renter, har det en enorm indvirkning på obligationernes priser. Investorer ser på dette i form af en beskidt pris på obligationer og en ren pris. Den beskidte pris er den pris, som obligationen handles til på markederne (hvis du f.eks. har købt en obligation af en anden investor). Denne pris fratrækker ikke de påløbne renter fra obligationens værdi. Den rene pris er prisen med de påløbne renter fratrukket. Dirty Price = Clean Price + Accrued Interest Når du får et tilbud på en obligation, vil du næsten altid få den rene pris, men når du køber den, vil du altid betale den beskidte pris.

Bedømmelse

En rating gives til obligationer for at bestemme deres risikoniveau. De udføres normalt af tredjepartsratingbureauer som Standard and Poors, Moody’s eller Fitch. Ratingsystemerne er forskellige fra virksomhed til virksomhed, men det er vigtigt at kende forskellen mellem de forskellige obligationsratings. De mest almindelige obligationsratings er som følger: – AAA: Stærkeste kvalitetsrating, denne har en meget lav risiko for misligholdelse. – AA+ til AA-: Investeringsgrad af meget høj kvalitet – A+ til BBB-: Investeringsgrad af middel kvalitet – BB+ til BB-: “Junk”-obligationer af lav kvalitet (ikke-investeringsgrad), høj risiko for misligholdelse – CCC+ til C: Obligationer af spekulativ kvalitet med meget høj risiko for misligholdelse. – D: Misligholdte obligationer, som sandsynligvis ikke vil kunne betale hovedstol og/eller renter.

Portefølje

Næsten alle afbalancerede porteføljer bør have plads til obligationer, om ikke andet så på grund af deres stærke sikkerhed, mens de slår inflationen. Obligationer kan også være meget risikable, f.eks. junk bonds (obligationer udstedt af regeringer eller virksomheder, som med stor sandsynlighed ikke kan betale tilbage), som kan betale høje kuponrenter, men som har en høj risiko for misligholdelse. Der findes også mange forskellige typer obligationer, f.eks. konvertible obligationer, der kan konverteres til aktier, eller inflationsbeskyttede obligationer, der blot følger inflationen.

Obligations-ETF’er

Du kan også få eksponering for obligationer gennem obligationsETF’er. De har nogle bemærkelsesværdige forskelle mellem obligationer med hensyn til skattehensyn og afkast, men er meget lettere at handle.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)