Hvad er aktiemarkedet, og hvordan fungerer det?

Aktiemarkedet er en vigtig del af et aktiemarked. Det letter transaktioner mellem forhandlere af finansielle instrumenter og mellem købere og sælgere. Det er også en vigtig del af den kapitalfremskaffelsesproces, som mange virksomheder har brug for at have adgang til for at kunne vokse med succes.

En fondsbørs, værdipapirbørs eller børs er en børs, hvor børsmæglere og handlende kan købe og sælge værdipapirer, såsom aktier, obligationer og andre finansielle instrumenter. Børser kan også tilbyde faciliteter til udstedelse og indløsning af sådanne værdipapirer og instrumenter og kapitalbegivenheder, herunder betaling af renter og udbytte på investeringsprodukter og obligationer. Børser fungerer ofte som “kontinuerlige auktionsmarkeder”, hvor købere og sælgere gennemfører transaktioner via open outcry på et centralt sted som f.eks. børsens gulv eller ved hjælp af en elektronisk handelsplatform.

For at kunne handle et værdipapir på en bestemt børs, skal værdipapiret være noteret på den pågældende børs. Normalt er der et centralt sted for registrering, men handel er i stigende grad mindre knyttet til et fysisk sted, da moderne markeder bruger elektroniske kommunikationsnetværk, hvilket giver dem fordelene ved øget hastighed og reducerede transaktionsomkostninger. Handel på en børs er begrænset til mæglere, der er medlemmer af børsen. I de senere år har forskellige andre handelssteder som elektroniske kommunikationsnetværk, alternative handelssystemer og dark pools taget meget af handelsaktiviteten væk fra de traditionelle børser.

Børsnoteringer, såkaldte initial public offerings af aktier og obligationer til investorer, sker på det primære marked, og den efterfølgende handel finder sted på det sekundære marked. En børs er ofte den vigtigste del af et aktiemarked. Udbud og efterspørgsel på aktiemarkederne er drevet af forskellige faktorer, der, som på ethvert frit marked, påvirker prisen på aktier.

Der er normalt ingen forpligtelse til at udstede aktier gennem selve børsen, og aktier kan heller ikke handles efterfølgende på en børs. En sådan handel kan finde sted uden for børsen eller over disken. Det er den sædvanlige måde at handle derivater og obligationer på. Børser er i stigende grad en del af et globalt værdipapirmarked. Fondsbørser har også en økonomisk funktion ved at give likviditet til aktionærer ved at tilbyde en effektiv måde at afhænde aktier på.

Aktiemarkedets historie går flere hundrede år tilbage til det 13. århundredes Europa, men det amerikanske aktiemarked blev først en etableret del af det økonomiske liv langt senere, i det 18. århundrede. I dag bruges udviklingen på de forskellige aktiemarkeder i USA og resten af verden dagligt til at måle sundheden i forskellige dele af økonomien. Men aktiemarkedets historie er en lang, snoet vej med mange drejninger.

Ideen om et aktiemarked

En børs eller et aktiemarked er et fysisk eller digitalt sted, hvor investorer kan købe og sælge aktier i bl.a. børsnoterede virksomheder. Prisen på hver aktie bestemmes af udbud og efterspørgsel samt investorstemning og indenlandske og globale økonomiske tendenser.

Når flere mennesker ønsker at købe aktier, stiger efterspørgslen, og prisen stiger. Når der er mindre efterspørgsel, falder prisen på en aktie. I dag findes der aktiemarkeder i de fleste lande, men den første børs opstod i Amsterdam i det 17. århundrede. Amsterdam oplever i øjeblikket et kæmpe boost efter Brexit. Faktisk er den hollandske børs nu større end London Stock Exchange.

Tidslinje for aktiemarkedet

Her er en tidslinje over nogle af de vigtigste begivenheder i aktiemarkedets historie:

– Slutningen af det 15. århundrede: Antwerpen, eller det nuværende Belgien, bliver centrum for international handel. Forhandlere køber varer i forventning om, at priserne vil stige og give dem en fortjeneste. Der er også en del handel med obligationer.

– 1611: Den første moderne børs blev oprettet i Amsterdam. Det Hollandske Ostindiske Kompagni er den første børsnoterede virksomhed og var i mange år den eneste virksomhed, hvis aktier blev handlet på børsen.

– Slutningen af det 18. århundrede: En lille gruppe købmænd indgik det, der blev kaldt Buttonwood Tree Agreement. Mændene mødes dagligt for at købe og sælge aktier og obligationer, en praksis, der i sidste ende vil danne New York Stock Exchange. Buttonwood er en reference til det finkornede træ fra den amerikanske platan, også kaldet sycamore, som ofte blev brugt til at lave træknapper, deraf navnet Buttonwood.

– 1790: Philadelphia Stock Exchange etableres og er med til at stimulere udviklingen af den finansielle sektor i USA og landets ekspansion mod vest.

– 1896: Dow Jones Industrial Average bliver skabt. Den havde oprindeligt 12 komponenter, som hovedsageligt var industrivirksomheder.

– 1923: Den tidlige version af S&P 500 blev skabt af Henry Barnum Poors firma, Poor’s Publishing. Den starter med at spore 90 aktier i 1926.

– 1929: Det amerikanske aktiemarked krakker efter de ti år lange “brølende 20’ere”, hvor spekulanter lavede gearede væddemål på aktiemarkedet og oppustede priserne.

– 1941: Standard & Poor’s bliver grundlagt, da Poor’s Publishing fusionerer med Standard Statistics.

– 1971: Handlen begynder på en anden amerikansk børs, National Association of Securities Dealers Automated Quotations, også kendt som NASDAQ.

– 1987: Virksomhedskøb og porteføljeforsikring fik markedspriserne til at stige indtil den 19. oktober, som blev kendt som “Black Monday”.

– 2008: Aktiemarkedet styrtdykker efter boomet på boligmarkedet sammen med udbredelsen af realkreditobligationer i finanssektoren.

Hvor blev aktier først skabt?

Begrebet handel med varer går tilbage til de tidligste civilisationer. Tidlige virksomheder kombinerede deres midler for at sejle skibe over havet til andre lande. Disse transaktioner blev udført enten af handelsgrupper eller enkeltpersoner i tusinder af år.

I hele middelalderen samledes købmænd, ofte i centrum af en by, for at handle og udveksle varer fra lande over hele verden. Da disse købmænd var fra forskellige lande, var det nødvendigt at etablere en udveksling af penge, så disse handelstransaktioner var retfærdige.

Som nævnt blev Antwerpen, eller Belgien i dag, centrum for international handel i slutningen af det 15. århundrede. Man mener, at nogle handlende begyndte at købe varer til en bestemt pris ud fra den antagelse, at prisen ville stige, så de kunne tjene penge.

For folk, der havde brug for at låne penge, kom rige købmænd og lånte penge til høje renter. Disse handlende ville så sælge obligationer med sikkerhed i disse lån og betale renter til de andre, der købte dem.

Det første aktiemarked

Det første moderne aktiemarked blev skabt i Amsterdam, da det hollandske ostindiske kompagni var det første børsnoterede selskab. For at rejse kapital besluttede virksomheden at udstede aktier og betale udbytte af aktierne til sine investorer. I 1611 blev Amsterdams børs oprettet. I mange år var den eneste handelsaktivitet på børsen handel med aktier i det hollandske ostindiske kompagni.

På dette tidspunkt begyndte andre lande at skabe lignende virksomheder, og det blev populært for investorer at købe aktier. Spændingen blændede de fleste investorer, og de købte sig ind i enhver virksomhed, der blev tilgængelig, uden at undersøge virksomheden. Det resulterede i finansiel ustabilitet, og til sidst, i 1720, blev investorerne bange og forsøgte at sælge alle deres aktier i en fart. Men ingen købte, og markedet styrtdykkede.

En anden økonomisk skandale fulgte kort efter i England, omkring 1720. I centrum var South Sea Company, der blev dannet i 1711 for at drive engelsk handel med Sydamerika, og Mississippi Company, der fokuserede på handel med Frankrigs Louisiana-koloni og blev støttet af den omplantede skotske finansmand John Law, der i praksis fungerede som Frankrigs centralbank. Investorer opkøbte aktier i begge virksomheder og alt andet, der var tilgængeligt. I 1720, da manien var på sit højeste, var der endda et tilbud om “et selskab til at udføre en opgave af stor fordel, men ingen ved, hvad det er”.

I slutningen af året var aktiekurserne begyndt at kollapse, da det stod klart, at forventningerne til USA’s snarlige velstand var overdrevne. I London vedtog parlamentet Bubble Act, som fastslog, at kun kongeligt chartrede selskaber kunne udstede offentlige aktier.

Men selv om tanken om et markedskrak bekymrede investorerne, vænnede de sig til tanken om at handle med aktier.

Økonomen Ulrike Malmendier fra University of California i Berkeley hævder, at der fandtes et aktiemarked helt tilbage i det gamle Rom, som stammer fra det etruskiske “argentari”. I den romerske republik, som eksisterede i århundreder, før kejserriget blev grundlagt, var der societates publicanorum, organisationer af entreprenører eller lejere, som udførte tempelbyggeri og andre tjenester for regeringen.

En af disse tjenester var at fodre gæs på Capitolium som en belønning til fuglene, efter at deres tuden havde advaret om en gallisk invasion i 390 f.Kr. Deltagerne i sådanne organisationer havde aktier, et begreb, som statsmanden og taleren Cicero nævner flere gange. I en tale nævner Cicero “aktier, der havde en meget høj pris på det tidspunkt”. Malmendier mener, at sådanne beviser tyder på, at instrumenterne var udskiftelige med svingende værdier baseret på en organisations succes. Selskaberne gik i glemmebogen under kejserne, da de fleste af deres tjenester blev overtaget af direkte statslige agenter.

Den første amerikanske børs

Selvom det første aktiemarked startede i Amsterdam i 1611, var det først i slutningen af det 18. århundrede, at den første børs startede i USA. Det var på det tidspunkt, at en lille gruppe handlende indgik det, de kaldte Buttonwood Tree Agreement. Denne gruppe mænd mødtes dagligt for at købe og sælge aktier og obligationer, hvilket blev starten på det, vi i dag kender som New York Stock Exchange (NYSE).

Selvom Buttonwood-handlerne betragtes som grundlæggerne af den største børs i Amerika, var Philadelphia Stock Exchange den første børs i USA. Philadelphia Stock Exchange blev grundlagt i 1790 og havde stor indflydelse på byens plads i den globale økonomi, bl.a. var den med til at stimulere udviklingen af den amerikanske finanssektor og ekspansionen mod vest.

I 1971 begyndte handlen på en anden børs i Amerika, National Association of Securities Dealers Automated Quotations eller også kendt som NASDAQ. I 1992 fusionerede den med den London-baserede International Stock Exchange. Denne forbindelse blev det første interkontinentale værdipapirmarked.

I modsætning til NYSE, en fysisk børs, gav NASDAQ investorer mulighed for at købe og sælge aktier på et netværk af computere, i modsætning til personlig handel. Ud over NYSE og NASDAQ kunne investorer købe og sælge aktier på American Stock Exchange eller andre regionale børser som dem i Boston, Philadelphia og San Francisco.

Hvordan blev det amerikanske aktiemarked skabt?

Det tog århundreder for New York Stock Exchange at blive til det, den er i dag. I 1817 besøgte Buttonwoods handlende Philadelphia Merchants Exchange for at efterligne deres model for børshandel og skabte New York Stock and Exchange Board.

Medlemmerne havde en dresscode og skulle have en plads på børsen. De skulle også betale en afgift, som steg fra 25 til 100 dollars i 1837.

Da den store brand i 1835 ødelagde 700 bygninger på Lower Manhattan, led Wall Street et betydeligt tab af ejendom. Heldigvis åbnede Samuel Morse et telegrafdemonstrationskontor, som gjorde det muligt for mæglere at kommunikere på afstand.

I 1903 åbnede dørene til NYSE med hundredvis af aktiecertifikater, der blev opbevaret under jorden i hvælvinger.

Aktiemarkedet steg og nåede et højdepunkt på 50% i 1928 på trods af tegn på en økonomisk afmatning. I 1929 faldt markedet med 11% i en begivenhed, der er kendt som Sorte Torsdag. Markedsnedgangen fik investorerne til at gå i panik, og det tog aktiemarkedet hele 1930’erne at komme sig over krakket. Denne periode er kendt som den store depression. Siden da har markedet oplevet flere andre krak, f.eks. krakket for subprime-lån i 2008.

Forskellige børser i verden

NYSE er den største børs i verden. Alligevel er der nu børser i større byer rundt om i verden, der handler med nationale og internationale aktier.

Det gælder bl.a. børserne i London og Tokyo. Nogle af de andre største børser i verden findes i Kina, Indien, Canada, Tyskland, Frankrig og Sydkorea. I Sverige har vi to børser, Nasdaq Stockholm, også kendt som Stockholms Fondsbørs, og NGM. Spotlight er ikke en børs, men en Multilateral Trading Facility (MTF), ligesom NGM Nordic SME.

Historien om aktiemarkedsindeks

Når man læser om aktiemarkedet, støder man på navne som OMXS30, Dow Jones Industrial Average og S&P 500 Index. Det er to af aktiemarkedets mest kendte benchmarks, eller barometre, der forsøger at indfange hele markedets og endda hele økonomiens præstationer.

Dow-indekset blev grundlagt i 1896 af Charles Dow og Edward Jones og er et prisvægtet gennemsnit. Det betyder, at aktier med højere pris pr. aktie påvirker indekset mere end dem med lavere priser. Dow består af 30 store USA-baserede aktier. Den blev designet som en proxy for den samlede økonomi.

Dow’s 12 første komponenter var hovedsageligt industrivirksomheder, såsom producenter af gas, sukker, tobak, olie samt jernbaneoperatører. Det har siden undergået mange forandringer og omfatter nu teknologi-, sundheds-, finans- og forbrugervirksomheder. General Electric var et af de oprindelige Dow-medlemmer. I mellemtiden blev Procter & Gamble tilføjet i 1932 og er stadig med i benchmarket i dag.

I mellemtiden blev S&P 500-indekset skabt i 1923 af Henry Barnum Poors firma, Poor’s Publishing. Det startede med at spore 90 aktier i 1926. Standard & Poor’s blev grundlagt i 1941, da det fusionerede med Standard Statistics.

I dag er S&P 500 et markedskapitaliseringsvægtet indeks, hvilket betyder, at virksomheder med en større markedsværdi har større indflydelse. Markedsværdien eller markedskapitaliseringen beregnes ved at gange prisen pr. aktie med antallet af udestående aktier. Mere end Dow eller andre målere som Russell 2000-indekset er S&P 500 blevet synonymt med aktiemarkedet blandt investorer.

Hvilke funktioner har et aktiemarked?

Aktiemarkedet sikrer prisgennemsigtighed, likviditet, prisopdagelse og fairness i handelsaktiviteter.

Aktiemarkedet sikrer, at alle interesserede markedsdeltagere har adgang til data for alle købs- og salgsordrer, hvilket bidrager til en fair og gennemsigtig prisfastsættelse af værdipapirer. Markedet sikrer også effektiv matchning af passende købs- og salgsordrer.

Aktiemarkeder er nødt til at understøtte prisdannelse, hvor prisen på en aktie bestemmes kollektivt af alle dens købere og sælgere. De, der er kvalificerede og villige til at handle, bør have øjeblikkelig adgang til at afgive ordrer, og markedet sikrer, at ordrer udføres til en fair pris.

Aktiemarkederne har flere roller i økonomien

Dette kan omfatte følgende:

Tilvejebringelse af kapital til virksomheder: Ud over den udlånskapacitet, som banksystemet giver en person eller virksomhed i form af kredit eller lån, giver en børs virksomheder mulighed for at rejse kapital til ekspansion ved at udstede aktier til investorer.

Kapitalintensive virksomheder, især højteknologiske virksomheder, har normalt brug for at rejse store mængder kapital i deres tidlige faser. Derfor har det offentlige marked, som børserne tilbyder, været en af de vigtigste finansieringskilder for mange kapitalintensive startups.

I løbet af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne oplevede højteknologiske børsnoterede virksomheder et boom og en nedtur på verdens største børser. Siden da har det været meget mere krævende for højteknologiske iværksættere at børsnotere deres virksomhed, medmindre virksomheden allerede genererer salg og overskud, eller virksomheden har demonstreret troværdighed og potentiale fra vellykkede resultater: kliniske forsøg, markedsundersøgelser, patentregistreringer osv.

Dette er helt anderledes end situationen i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvor en række virksomheder (især internetboomere og biotekvirksomheder) blev noteret på de mest fremtrædende børser i hele verden. fravær af salg, indtægter eller nogen form for veldokumenterede lovende resultater. Selvom det ikke er så almindeligt, sker det stadig, at meget spekulative og økonomisk uforudsigelige højteknologiske startups noteres for første gang på en større børs.

Mobilisering af opsparing til investering: Når folk trækker deres opsparing ud af banken og investerer i aktier, fører det normalt til en rationel fordeling af ressourcer, da midler, der kunne have været brugt eller deponeret i banker, mobiliseres og omdirigeres til at hjælpe virksomhedsbestyrelser med at finansiere deres organisationer. Det kan fremme forretningsaktiviteter med fordele for flere økonomiske sektorer som landbrug, handel og industri, hvilket resulterer i stærkere økonomisk vækst og højere produktivitetsniveauer for virksomhederne.

Fremme opkøb: Virksomheder ser opkøb som en mulighed for at udvide produktlinjer, udvide distributionskanaler, sikre sig mod volatilitet, øge deres markedsandel eller erhverve andre nødvendige forretningsaktiver. Et overtagelsestilbud eller fusioner og opkøb via aktiemarkedet er en af de nemmeste og mest almindelige måder for en virksomhed at vokse på gennem opkøb eller fusion.

Overskudsdeling: Både almindelige og professionelle aktieinvestorer, store som institutionelle investorer eller små som en almindelig middelklassefamilie, får del i overskudsgivende virksomheders formue gennem udbytte og aktiekursstigninger, der kan resultere i kapitalgevinster. Urentable og kriseramte virksomheder kan føre til kapitaltab for aktionærerne.

Skab investeringsmuligheder for små investorer: I modsætning til andre virksomheder, der kræver enorme kapitaludgifter, er investering i aktier åben for både store og små aktieinvestorer, da minimumsinvesteringsbeløbene er minimale. Derfor giver børsen små investorer mulighed for at eje aktier i de samme virksomheder som store investorer.

At rejse kapital til udviklingsprojekter: Regeringer på forskellige niveauer kan beslutte at låne penge til at finansiere infrastrukturprojekter som kloak- og vandrensningsanlæg eller boligområder ved at sælge en anden kategori af værdipapirer kaldet obligationer. Disse obligationer kan udstedes på børsen, hvor offentligheden køber dem og låner penge til regeringen.

Udstedelsen af sådanne obligationer kan på kort sigt undgå direkte beskatning af borgerne for at finansiere udviklingen – men ved at sikre sådanne obligationer med statens fulde tro og kredit i stedet for med sikkerhedsstillelse, skal regeringen i sidste ende beskatte borgerne eller på anden måde skaffe yderligere midler til at foretage regelmæssige kuponbetalinger og tilbagebetale hovedstolen, når obligationerne forfalder.

Økonomisk barometer: På aktiemarkedet stiger og falder aktiekurserne i høj grad som reaktion på økonomiske kræfter. Aktiekurserne har en tendens til at stige eller forblive stabile, når virksomheder og økonomien generelt viser tegn på stabilitet og vækst. En recession, depression eller finanskrise kan i sidste ende føre til et krak på aktiemarkedet. Derfor kan bevægelserne i aktiekurserne og mere generelt aktieindekserne være en indikator for den generelle tendens i økonomien.

Hvordan adskiller en børs sig fra aktiemarkedet?

Fondsbørsen er en fysisk infrastruktur – om end digitalt tilgængelig – der gør det muligt for købere og sælgere af aktier at mødes på et fælles sted, hvor deres transaktioner kan afvikles.

Aktiemarkedet er på den anden side et altomfattende begreb, der henviser til det ikke-fysiske sted, hvor finansielle transaktioner med børsnoterede virksomheder finder sted. Aktiemarkedstransaktioner udføres via en børs eller en over-the-counter (OTC) markedsplads.

De to begreber bruges ofte i flæng, men de repræsenterer to forskellige ting. Aktiemarkedet fungerer, fordi der er børser. Investorer kan følge realtidspriser fra børsen og derefter vælge, om de vil købe eller sælge aktierne på markedet.

Hvordan fastsættes aktiekurserne på børserne?

Udbud og efterspørgsel efter aktier bestemmer markedsprisen. Sælgeren af en aktie vil præsentere den oprindelige værdi, og – som i en auktion – vil der være bud fra købere på aktierne, indtil de bliver enige om prisen.

Den oprindelige aktiekurs bestemmes ud fra forskellige faktorer, såsom virksomhedens forventede langsigtede indtjeningspotentiale, som kan tiltrække eller frastøde købere. Over tid kan virksomhedens resultater øge prisen, især når der er stor efterspørgsel. Selv nyheder har stor indflydelse på prisen på en aktie.

Omvendt vil dårlige resultater have en negativ effekt, hvor investorer kan vælge at sælge deres aktier.

Mens interne begivenheder i virksomheden kan påvirke aktiekursen, såsom en ændring i ledelsen og kvartalsresultater, kan eksterne ændringer i markedet også påvirke aktiens værdi. For eksempel kan politiske og økonomiske begivenheder begrænse eller forbedre virksomhedens muligheder for at opnå det forventede afkast, hvilket kan påvirke aktiekursen.

Deltagere på aktiemarkedet

Børser kan være komplekse og kræve en række forskellige roller for at lette salget af værdipapirer. Her er en oversigt over de vigtigste aktører:

– Mægler: en person eller virksomhed, der repræsenterer eksterne investorers interesser på en børs. Da kun medlemmer af en børs har lov til at købe og sælge aktiver på den, fungerer mæglere som agenter, der finder købere og sælgere til at udføre ordrer for udenforstående, som dig. Mæglere opkræver generelt provision eller gebyrer for deres tjenester, og nogle er ansat af en børs for at hjælpe med at holde tingene i gang.

– Traders: En virksomhed eller en person, der køber og sælger værdipapirer for sig selv. En dealer søger altid at tjene på forskellen mellem de priser, han kan købe og sælge værdipapirer til. Med andre ord er målet at købe en aktie til en bestemt pris, ikke fordi man forventer at beholde den på lang sigt, men fordi man tror, at man vil være i stand til at sælge den for mere, end man har betalt. På den måde kan en mægler, selvom han ikke repræsenterer outsidere på børsen, ende med indirekte at facilitere handler med dem i sin søgen efter profit.

– Broker-traders: Rollerne som mægler og trader er nogle gange kombineret i en virksomhed. De køber og sælger aktier på vegne af eksterne investorer, og de kan også handle for egen regning.

– Market makers: Denne rolle udfyldes af dealere, der køber og sælger aktier til egen fordel, specifikt for at øge likviditeten på en børs som helhed. Denne ekstra likviditet er med til at fremme en mere effektiv handel og sikre ordnede markeder. NYSE har en klasse af market makers kaldet specialister, som kun handler med en eller få individuelle aktier.

Sådan køber du aktier på en børs

Ved at åbne en online mæglerkonto kan du begynde at købe og sælge værdipapirer, der er noteret på førende børser. Hvis du ønsker mere personlig rådgivning og vejledning, kan du vælge en finansiel rådgiver som din børsmægler, eller du kan vælge et full-service mæglerfirma.

Uanset hvilken model du vælger, overfører din mægler købs- og salgsordrer til mæglerforhandlere, der handler på en børs. De forsøger altid at finde en køber eller sælger, der kan opfylde den pris, du har angivet i din ordre, selvom det kan tage mere eller mindre tid at udføre din ordre afhængigt af de relative niveauer af markedslikviditet.

I Sverige kan man handle aktier gennem de fleste større banker, men der findes også virksomheder, der udelukkende fokuserer på aktiehandel, f.eks.
DEGIRO
,
Nordnet
,
Aktieinvest
og
Avanza.