Dollar tiltrækker mest interesse i valutahandel

Værdien af den amerikanske dollar måles på tre måder: valutakurser, statsobligationer og valutareserver. Den mest almindelige metode er valutakurser, men sandheden er, at man skal kende til alle tre for at kunne gætte sig til, hvor dollaren vil bevæge sig hen i fremtiden og tjene penge på det. Dollaren tiltrækker sig den største interesse inden for valutahandel.

Valutakurs

Det er dollarkursen, der sammenligner dens værdi med andre landes valutaer. Det giver dig mulighed for at bestemme, hvor meget af en bestemt valuta du kan veksle til en dollar. Den mest populære måling af valutakursen er US-dollar-indekset. Disse kurser ændres hver dag, efterhånden som valutaerne handles på valutamarkedet. Valutaens værdi afhænger af flere faktorer, bl.a.: – Centralbankens rentesatser – Landets gældsniveau – Økonomiens styrke Når disse faktorer er stærke, er valutaens værdi også stærk. De fleste lande har en fleksibel valutakurs og tillader valutahandlere at bestemme værdien af deres valutaer. Federal Reserve har mange monetære værktøjer, der kan påvirke dollarens styrke. Disse værktøjer giver regeringen mulighed for at regulere valutakurserne, om end indirekte. Den amerikanske dollarkurs viser dollarens værdi i forhold til andre valutaer, herunder den indiske rupee, den japanske yen, den canadiske dollar og det britiske pund. Denne kronologi forklarer nogle af dollarens værdiændringer gennem årene: – 2002-07: Dollaren faldt med 40 %, da den amerikanske gæld voksede med 60 %. I 2002 var en euro 0,87 dollars værd mod 1,46 dollars i december 2007. – 2008: Dollaren blev styrket tidligt i den globale finanskrise, bl.a. takket være dens status som “sikker havn” for mange investorer.1 Ved årets udgang var euroen 1,35 dollars værd. – 2009: Dollaren faldt med 20 % på grund af gældsfrygt. I december var euroen 1,46 dollars værd. – 2010: Den græske gældskrise skadede euroen og styrkede dollaren.2 Ved årets udgang var euroen kun 1,32 dollars værd. – 2011: Dollarens værdi i forhold til euroen faldt med 10 %. Den genvandt senere terræn. Den 30. december 2011 var euroen igen 1,32 dollars værd. – 2012: Ved udgangen af 2012 var euroen stadig omkring 1,32 dollars. – 2013: Dollaren mistede sin værdi i forhold til euroen, da det først så ud til, at EU endelig var ved at løse krisen i eurozonen. I december var den 1,37 dollars værd. – 2014: Takket være investorernes flugt fra euroen faldt euro-dollarkursen til 1,23. – 2015: Euro-dollarkursen faldt til et lavpunkt på 1,12 i marts. Den faldt senere til 1,05 dollars efter angrebene i Paris i november, inden den sluttede året på 1,08 dollars. – 2016: Euroen steg til 1,13 dollars den 11. februar, da Dow Jones faldt på grund af en korrektion på aktiemarkedet. Den faldt yderligere til 1,11 dollars den 25. juni, kun to dage efter at Storbritannien havde stemt for at forlade EU. De handlende mente, at usikkerheden omkring afstemningen ville svække den europæiske økonomi.3 Senere faldt markederne til ro, da de indså, at Brexit ville tage flere år. Det fik euroen til at stige til 1,12 dollars i august. Ikke længe efter faldt euroen til sit laveste niveau i 2016 på 1,04 dollars den 20. december 2016. – 2017: I maj var euroen steget til 1,10 dollars.

Investorerne forlod dollaren til fordel for euroen på grund af beskyldninger om forbindelser mellem præsident Trumps regering og Rusland samt bekymringer om den nye regerings evne til at gennemføre sin dagsorden.4 Ved årets udgang var euroen steget til 1,18 dollar. – 2018: Euroen fortsatte sin opstigning. Den 15. februar var den på 1,25 dollars. I april begyndte euroen at svækkes, efter at præsident Trump havde indledt en handelskrig. Ved årets udgang lå euroen på 1,14 dollars. – 2019: Euroen faldt indtil september, hvor den nåede 1,10 dollars. Den steg kortvarigt i december til 1,11 dollars. – 2020: Euroen blev styrket over for dollaren i løbet af det første år med COVID-19-pandemien og nåede 1,22 dollars i december.5

Statsobligationer

Valutakurserne er dog kun én faktor i dollarens værdi – dollaren bevæger sig også i takt med efterspørgslen efter statsobligationer. Det amerikanske finansministerium sælger veksler og obligationer til en fast rente og pålydende værdi, investorer byder på en finansauktion for mere eller mindre end den pålydende værdi, og så kan de sælge dem på et sekundært marked. Høj efterspørgsel betyder, at investorerne betaler mere end den pålydende værdi og accepterer et lavere afkast, mens lav efterspørgsel betyder, at investorerne betaler mindre end den pålydende værdi og får et højere afkast. Et højt afkast betyder lav efterspørgsel efter dollars, indtil afkastet bliver højt nok til at udløse fornyet efterspørgsel efter dollars. Før april 2008 lå renten på den 10-årige statsobligation i intervallet 3,34 % til 3,91 %. Det indikerede en stabil efterspørgsel efter dollar som verdensvaluta. Her er nogle af de statsgældsbegivenheder i løbet af det seneste årti, som har påvirket dollarens værdi: – 2008: Den 10-årige statsobligationsrente faldt fra 3,57 % til 2,91 % mellem april 2008 og marts 2009, da dollaren steg. Husk, at et faldende afkast betyder en stigende efterspørgsel efter statsobligationer og dollars. – 2009: Dollaren faldt, mens renterne steg fra 2,23 % til 3,85 % ved årets udgang. – 2010: Fra 1. januar til 10. oktober blev dollaren styrket, da renten faldt fra 3,85 % til 2,41 %. Derefter svækkedes den på grund af inflationsfrygt fra Feds kvantitative lempelsesstrategi – 2011: Dollaren svækkedes i det tidlige forår, men rettede sig ved årets udgang. Den 10-årige statsobligationsrente var 3,36 % i januar. Den steg til 3,75 % i februar og faldt derefter til 1,89 % den 30. december – 2012: Dollaren styrkedes markant, da renten faldt i juni til 1,47 %, det laveste niveau i 200 år. Dollaren svækkedes mod slutningen af året, da renten steg til 1,78 %. – 2013: Dollaren svækkedes en smule, da renten på den 10-årige statsobligation steg fra 1,86 % i januar til 3,04 % ved årets udgang. – 2014: Dollaren blev styrket i løbet af året, da renten på den 10-årige statsobligation faldt fra 3 % i januar til 2,17 % ved årets udgang. – 2015: Dollaren blev styrket i januar, da renten på den 10-årige statsobligation faldt fra 2,12 % i januar til 1,68 % i februar. Dollaren blev svækket resten af året, da renten steg til 2,28 % i maj og sluttede året på 2,27 %. 2016: Dollaren blev styrket, da renten faldt til 1,37 % den 8. juli 2016. Dollaren blev svækket, da renten steg til 2,45 % ved årets udgang. – 2017: Dollaren blev svækket, da renten toppede med 2,62 % den 13. marts, og blev derefter stærkere, da renten faldt til 2,05 % den 7. september. Renten steg til 2,49 % den 20. december og sluttede året på 2,4 %. – 2018: Dollaren fortsatte med at svækkes. Den 15. februar lå renten på den tiårige obligation på 2,9 %. Investorerne var bekymrede for, at inflationen skulle vende tilbage. Renten forblev inden for dette interval, steg til 3,09 % den 16. maj og faldt derefter til 2,69 % i december. – 2019: Dollaren blev svækket, da den 10-årige rente toppede på 2,79 % den 18. januar.

Men den 22. marts 2019 vendte rentekurven. Den 10-årige rente faldt til 2,44 %, hvilket var under tremånedersrenten på 2,46 %. Det betød, at investorerne var mere bekymrede for den amerikanske økonomi i tre måneder end i 10 år, et tegn på, at de var bekymrede for recession. Rentekurven rettede sig op og inverterede igen i maj. Den 12. august nåede den 10-årige rente et treårigt lavpunkt på 1,65 %. Det var lavere end den etårige rente på 1,75 %. Den faldt til et lavpunkt på 1,47 % den 4. september. Selv om dollaren blev styrket, skyldtes det en flugt mod sikkerhed, da investorerne søgte mod statsobligationer. Ved årets udgang var den steget til 1,92 %. – 2020: Dollaren blev svækket, og statsobligationerne faldt i foråret 2020 og startede året på 1,88 % for det 10-årige afkast og dykkede 0,62 % i begyndelsen af april, da COVID-19-pandemien begyndte. Renterne på alle typer statsobligationer tog et kraftigt dyk, hvilket tyder på en udbredt recession, men de korteste renter blev ramt hårdest – hvilket tyder på, at investorerne mente, at 2020 ville blive et særligt hårdt år.7 Renterne på en, to og tre måneder faldt alle helt fra lidt over 1,5 % i starten af året til nul den 25. marts, før de begyndte at genvinde noget af deres værdi den næste måned.

Reserver i udenlandsk valuta

Dollaren holdes af udenlandske regeringer i deres valutareserver, hvilket er den tredje faktor, der påvirker dens værdi. De får dollars ind, når de eksporterer mere, end de importerer, og modtager dollars som betaling. Mange af disse lande finder det i deres bedste interesse at holde på dollars, fordi det holder deres valutaværdier lavere. Nogle af de største indehavere af amerikanske dollars er Japan og Kina. Når dollaren falder, falder værdien af andre landes reserver også. Derfor er de mindre villige til at holde dollars i reserve. De diversificerer til andre valutaer, f.eks. euro, yen eller endda den kinesiske yuan. Det reducerer efterspørgslen efter dollaren og presser dens værdi yderligere nedad. I tredje kvartal af 2020 havde udenlandske regeringer 6,94 billioner dollars i dollarreserver. Det er 60 % af de samlede reserver på 12,25 billioner dollars. Det er et fald fra det højeste niveau på 66 % i 2015. Det er endda mindre end de 63 % i 2008. I mellemtiden var andelen af euro i reserverne 20 %. Det er mindre end de 27 % i 2008. Bankerne havde kun 2 % af deres reserver i kinesiske renminbi.

Sådan påvirker dollaren den amerikanske økonomi

Når dollaren styrkes, gør det amerikansk producerede varer dyrere og mindre konkurrencedygtige i forhold til udenlandsk producerede varer. Det reducerer USA’s eksport og bremser den økonomiske vækst. Det fører også til lavere oliepriser, da olie handles i dollars. Når dollaren styrkes, kan de olieproducerende lande sænke olieprisen, fordi fortjenstmargenerne i deres lokale valuta ikke påvirkes. For eksempel er en dollar 3,75 saudiske riyaler værd. Lad os sige, at en tønde olie er 100 dollars værd, hvilket gør den 375 saudiske riyaler værd. Hvis dollaren styrkes med 20 % i forhold til euroen, er værdien af riyalen, som er bundet til dollaren, også steget med 20 % i forhold til euroen. For at købe franske kager kan saudierne nu betale mindre, end de gjorde, før dollaren blev stærkere. Derfor behøvede saudierne ikke at begrænse udbuddet, fordi oliepriserne faldt til 30 dollars pr. tønde i 2015. Pengenes værdi er i sidste ende lig med den samlede mængde varer, du kan købe for dine penge på et givet tidspunkt. Når fødevare- eller benzinpriserne stiger, falder pengenes værdi, fordi man nu kan købe mindre for et givet beløb end tidligere.

Dollarens værdi over tid

Dollarens værdi kan også sammenlignes med, hvad man kunne købe i USA før i tiden. I dag er dollarens værdi meget mindre end tidligere på grund af inflationen. Den voksende amerikanske gæld tynger udenlandske investorer. På lang sigt kan de fortsætte med – lidt efter lidt – at bevæge sig ud af investeringer i dollar. Det vil ske i et langsomt tempo, så de ikke reducerer værdien af deres eksisterende beholdninger. Den bedste beskyttelse for den enkelte investor er en veldiversificeret portefølje, der inkluderer udenlandske fonde.

Udviklingen i dollar 2002-2011: Fald

Fra 2002 til 2011 faldt dollaren. Det var tilfældet i alle tre målinger af tre hovedårsager, som byggede på hinanden: voksende amerikansk gæld, binding og global diversificering.

Voksende amerikansk gæld

Investorerne var bekymrede over væksten i den amerikanske gæld. Udenlandske indehavere af denne gæld er altid bekymrede for, at den amerikanske centralbank vil lade værdien af dollaren falde, så tilbagebetalingen af den amerikanske gæld bliver mindre værd i deres egen valuta. Fed’s kvantitative lempelsesprogram tjente penge på gælden og tillod en kunstig styrkelse af dollaren. Det blev gjort for at holde renten lav. Da programmet sluttede, blev investorerne bekymrede for, at dollaren ville blive svækket.

Kvarstad

Gælden lagde pres på præsidenten og kongressen for enten at hæve skatterne eller sænke udgifterne. Det førte til sekvestrering, som begrænsede udgifterne og dæmpede den økonomiske vækst. 12 Investorerne blev sendt på jagt efter højere afkast i andre lande.

Verdensomspændende diversificering

Den voksende gæld og den efterfølgende binding førte til bekymring blandt udenlandske investorer om, at dollaren ikke var så pålidelig, og at de derfor ville være nødt til at sprede deres porteføljer med aktiver, der ikke var i dollar. Dette bidrog til det nedadgående pres på dollaren.

Dollartrends 2011-2016: styrkelse

Mellem 2011 og 2016 blev dollaren styrket. Seks faktorer gjorde tilsammen dollaren meget stærkere efter flere års fald: – Investorerne var bekymrede over den græske gældskrise. Det svækkede efterspørgslen efter euroen, verdens næststørste globale valuta – EU kæmpede for at øge den økonomiske vækst gennem kvantitative lempelser. – I 2015 bremsede økonomiske reformer Kinas vækst. Det drev investorerne tilbage til den amerikanske dollar – Dollaren er en sikker havn under enhver global krise. Investorerne købte amerikanske statsobligationer for at undgå risici, da verden kom sig ujævnt efter finanskrisen og recessionen i 2008 – På trods af reformer fortsatte både Kina og Japan med at købe dollars for at kontrollere værdien af deres valutaer. Det hjalp dem med at øge eksporten ved at gøre den billigere. Dollartrends 2016-2020: Udsving med usikkerhed De seneste år har resulteret i en vis ustabilitet i dollarens værdi, da usikkerheden steg rundt om i verden med præsident Trumps tiltrædelse i 2016 og derefter recessionen i 2020. Mellem 2016 og 2020 begyndte dollaren at svækkes igen, da de førnævnte globale begivenheder, der støttede den, forsvandt i fortiden, og bekymringer om virkningen af Trump-administrationens handelskrig begyndte at tynge investorerne. I 2019 og ind i 2020 blev den styrket, da investorerne søgte sikkerhed midt i bekymringerne for en truende global recession, men til sidst faldt den, da økonomien håndterede virkningerne af pandemien.

De mest handlede valutaer

I april 2019 foregik 88% af handlen mellem den amerikanske dollar og andre valutaer. Dollaren er involveret, fordi den er verdens reservevaluta. De fleste internationale transaktioner betales i dollar. Euroen er den næste med 32%, hvilket er en lille stigning fra 2016. Yen carry trades kom på tredjepladsen i 2019 med 17%. Diagrammet nedenfor viser de otte største valutaer og deres procentvise andel af de globale valutatransaktioner. Procentsatserne summerer til 200 %, fordi de handles parvis.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)