Brug patty-power parity til at tænke over valutakurser
Big Mac-indekset blev opfundet af The Economist i 1986 som en munter guide til, om valutakurserne er på det “rigtige” niveau. Det er baseret på teorien om købekraftsparitet (PPP), forestillingen om, at valutakurserne på lang sigt bør bevæge sig mod den kurs, der ville udligne priserne på en identisk kurv af varer og tjenesteydelser (i dette tilfælde en hamburger) i to lande. Burgernomics var aldrig tænkt som en nøjagtig måling af valutaforskydninger, bare et værktøj til at gøre valutakursteori mere fordøjelig. Alligevel er Big Mac-indekset blevet en global standard, der indgår i flere økonomiske lærebøger og er genstand for dusinvis af akademiske studier. For dem, der tager deres fastfood mere alvorligt, beregner vi også en gourmetversion af indekset. Det BNP-justerede indeks imødekommer kritikken af, at man ville forvente, at de gennemsnitlige hamburgerpriser var billigere i fattige lande end i rige lande, fordi arbejdsomkostningerne er lavere. PPP signalerer, hvor valutakurserne bør være på vej hen på lang sigt, når et land som Kina bliver rigere, men det siger ikke meget om den aktuelle ligevægtskurs. Forholdet mellem priser og BNP pr. person kan være en bedre rettesnor for en valutas aktuelle realværdi.
Big Mac-indeks
Hvor meget koster en Big Mac i et land i forhold til andre lande?
Hvad er Big Mac-indekset?
Big Mac-indekset er et værktøj, der blev udviklet af økonomer i 1980’erne for at undersøge, om valutaerne i forskellige lande tilbyder samme niveau af grundlæggende overkommelighed. Big Mac-indekset er baseret på teorien om købekraftsparitet (PPP).
Historien om Big Mac-indekset
Big Mac-indekset blev introduceret af Pam Woodall i The Economist i september 1956 som en illustration af købekraft, der nu udgives af magasinet hvert år. Den traditionelle metode til at måle PPP eller valutakurser mellem to lande er, at valutakursen skal justeres på en sådan måde, at en kurv med varer og tjenesteydelser koster det samme i begge lande. I Big Mac-indekset indeholder kurven kun en Big Mac-burger, der sælges af McDonald’s i hele verden (med nogle mindre ændringer). McDonald’s blev valgt, fordi den er tilgængelig i næsten alle lande. For at få Big Mac PPP-vekselkursen mellem to lande divideres prisen på en Big Mac beregnet i landets valuta med prisen på Big Mac i et andet land. Den opnåede værdi er valutakursen. Denne værdi sammenlignes derefter med den faktiske valutakurs. Hvis den opnåede værdi er højere end valutakursen, er den første valuta overvurderet. Omvendt, hvis værdien er mindre end valutakursen, er den første valuta undervurderet i forhold til den anden. Indekset introducerede også et nyt ord, “Burgeronomics”.
Variationer
1. iPod-indeks: Ligesom Big Mac-indekset introducerede en australsk bank iPod-indekset i 2007. Men teorien ignorerer forsendelses- og distributionsomkostninger, som kan variere fra land til land afhængigt af landets afstand til produktionsstedet. 2. Gold Mac Index: I dette indeks beregnes købekraftspariteten ud fra, hvor mange hamburgere der kan købes for et gram guld i et givet land. PPP er en økonomisk teori, der sammenligner valutaer på tværs af en markedsbaseret “kurv af varer”. Ifølge denne teori er valutaer i ligevægt eller på pari, når valutakursen er den samme i begge lande. Hvert tredje år udarbejder og udgiver Verdensbanken en rapport, der sammenligner forskellige valutaer med den amerikanske dollar. Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) bruger denne rapport som dokumentation til at forudsige og anbefale økonomiske politikker. Varekurv henviser til et fast sæt af forbrugerprodukter og -tjenester, der købes af en forbruger og værdisættes på årsbasis. Den bruges til at spore inflationen i et land. Varekurven tilpasser sig ændringer i forbrugernes købsvaner. Hvis en kurv med varer koster 100 USD i USA og 200 GBP i Storbritannien, er købekraftsparitetskursen 1 til 2. Kritik af Big Mac-indekset På trods af at det er et rimeligt mål i den virkelige verden, kritiserer nogle økonomer dette indeks. Indeksets begrænsninger er som følger: 1. I mange lande er det relativt dyrt at spise på McDonald’s sammenlignet med at spise på en lokal restaurant. Derfor er efterspørgslen efter en hamburger relativt mindre. Den samlede pris på en Big Mac-burger vil afhænge af den lokale produktion, leveringsomkostninger, reklameomkostninger, transportomkostninger og det lokale markeds status, som vil være forskellig fra land til land og ikke en afspejling af den samlede relative valutaværdi. 3. McDonald’s tilgang med høj volumen og lav margin bestemmer profitintervallet på mange markeder. Nogle steder maksimerer en tilgang med høj margin overskuddet. Derfor vil den fastsatte værdi ikke afspejle den fair valutastatus. 4. Priserne på en Big Mac varierer også med de områder, hvor den sælges. Derfor kan en Big Mac, der sælges i en storby, være dyrere end en, der sælges i et lille landområde.
Om Vikingen
Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.
Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)
