Sådan opbygger du en investeringsstrategi

En investeringsstrategi er et sæt regler og adfærd, som du kan bruge til at nå dine finansielle og investeringsmæssige mål. At vælge en investeringsstrategi kan være en vanskelig opgave, når man begynder at lære om investeringer og økonomi. Her vil vi se på de større overordnede strategier snarere end meget specifikke strategier. Da det er så bredt et begreb, kan der være strategier, der går fra toppen (overordnede porteføljestrategier) til bunden (aktieudvælgelsesstrategier). Du kan vælge en strategi, der starter med en overordnet strategi og derefter vælger mere specifikke strategier (top-down-tilgang), eller på samme måde kan du se på en specifik strategi og vælge den overordnede strategi, der passer til den (bottom-up-tilgang). Det er vigtigt at bemærke, at en strategi kan omfatte flere strategier, metoder og værktøjer. At lave en strategi betyder ikke altid, at en anden strategi ikke kan bruges sammen. Det vigtigste er at finde sin egen strategi og sætte sig ind i alle de forskellige strategier og finansielle værktøjer, der findes, så man kan træffe en beslutning, der passer til en selv.

At vælge en investeringsstrategi

Strategier

I betragtning af det enorme antal strategier og variationer inden for strategier vil vi kun gennemgå almindelige strategier. Risikoniveauet for de fleste afhænger i høj grad af den type investering, der foretages, snarere end af selve strategien. Den mest populære strategi, der anvendes af de fleste investorer, som f.eks. går til en bank eller et investeringsfirma, er en blanding af diversificering og aktivfordeling. Tilfældig udvælgelse: At vælge en stor mængde tilfældige aktier har i gennemsnit vist sig at være mere succesfuldt end langt de fleste handelsstrategier. Følg: Indebærer at følge den aktie, der er “hot” på det pågældende tidspunkt. Køb og hold: Betyder ganske enkelt at købe aktier og holde dem i længere tid. Daytrading: Betragtes som en ret risikabel handelsstrategi, hvor man køber og sælger mange gange på en dag for at drage fordel af udsving på markedet. Contrarian: Betyder at gøre det modsatte af den nuværende markedsstemning. Købe, når alle sælger, og sælge, når alle køber. Cyklisk: Handler om at forsøge at time markedets op- og nedture og handle derefter, normalt ved hjælp af teknisk analyse. Teknisk: Bruger teknisk analyse til at træffe beslutninger. Fundamental: Bruger fundamental analyse til at træffe beslutninger. Indkomst: At finde aktiver, der giver regelmæssig indkomst (f.eks. udbytte) Vækst: At finde aktiver, der har et højt vækstpotentiale, men kun en lille løbende indkomst. Diversificering: At vælge en bred vifte af aktier eller aktiver for at reducere risikoen. Allokering af aktiver: Mere en retningslinje end en strategi, som kan hjælpe med at bestemme det rigtige investeringsbeløb for hver aktivtype. Som vi har set, kan selv en køb-og-behold-strategi være utrolig kompleks, afhængigt af den specifikke strategi, du bruger, og analyseniveauet. Det vigtige er at skræddersy sin strategi til det, man forsøger at opnå. En person, der har brug for penge med det samme, men som er risikovillig og har en del viden, kan betragte daytrading som en meget god mulighed. På samme måde kan en person, der har årtier til at investere og moderat risikoaversion, stadig have lyst til at prøve kræfter med daytrading.

Passiv versus aktiv

Overordnede strategier kan også inddeles i passive og aktive kategorier: Passive strategier er netop passive. Efter at have truffet den første beslutning om at købe en aktie, investering osv. vil den passive investor beholde den i måneder eller år uden at foretage større ændringer. Et eksempel på dette er en person som Warren Buffet, der normalt holder aktier i lange perioder og ikke foretager ændringer i sine beholdninger særlig ofte. Den aktive trader handler derimod flere gange om ugen eller endda om dagen og evaluerer hele tiden, hvad han gør. Daytradere er det mest oplagte eksempel på en aktiv trader. Det er vigtigt at bemærke, at passiv og aktiv handel ligger på tværs af et spektrum, så en person, der foretager et par justeringer af sin portefølje et par gange om ugen, kan stadig betragtes som passiv, afhængigt af f.eks. størrelsen på hans portefølje.

Likviditet, risiko og potentielt afkast

Alle investeringer afbalancerer likviditet, risiko og potentielt afkast. Balancen mellem disse tre områder afhænger af din egen individuelle smag, men hvordan du ser på dem, vil afgøre, hvilken type investering du vælger. 1. Likviditet : Likviditet henviser til, hvor let og hurtigt et aktiv kan konverteres til kontanter uden at miste sin værdi. Høj likviditet betyder, at aktivet kan sælges hurtigt til en rimelig pris, mens aktiver med lav likviditet kan tage længere tid at sælge eller kan kræve en rabat for at tiltrække købere. 2. Risiko: I investeringssammenhæng henviser risiko til graden af usikkerhed om det mulige resultat. Investeringer med høj risiko har en større chance for at tabe penge, men de kan også give et højere potentielt afkast. Investeringer med lav risiko er generelt mere stabile og pålidelige, men de har tendens til at give lavere afkast. 3. Potentielt afkast: Potentielt afkast er de mulige gevinster eller overskud, som en investor kan tjene på en investering. Investeringer med højere potentielt afkast er normalt forbundet med større risiko, da der er større usikkerhed om, hvorvidt investeringen rent faktisk vil resultere i et overskud. Omvendt er investeringer med et lavere potentielt afkast normalt mindre risikable, men har også et begrænset profitpotentiale.

Læg ikke alle dine æg i én kurv

Det er vigtigt at diversificere sine investeringer på forskellige niveauer, ikke kun mellem aktivklasser, men også mellem sektorer. Start med at fordele dine aktiver mellem forskellige sikkerhedstyper. En klassisk tilgang er f.eks. at investere 50 % af din opsparing i fast ejendom, mens de resterende 50 % fordeles mellem aktier og obligationer. På den måde kan dine investeringer i aktier og obligationer yde en vis beskyttelse, hvis huspriserne falder. På samme måde kan din ejendom og dine obligationer hjælpe med at stabilisere din portefølje, hvis aktiemarkedet falder. Obligationer er generelt sikrere investeringer, fordi deres værdi er bundet til den gældende rente, hvilket gør dem mindre følsomme over for markedsudsving. De kan også være fordelagtige under en stigning i huspriser, aktiekurser og renter, hvilket yderligere forstærker vigtigheden af diversificering.

Brug en skiftende portefølje

Det traditionelle råd om at investere i “flere obligationer, når du bliver ældre” kommer fra den overbevisning, at din portefølje bør blive mere konservativ, når du nærmer dig pensionsalderen. Ideen er at minimere risikoen for dine penge, når du nærmer dig pensionsalderen. Hvis dine aktier mister værdi, når du er 25 år, har du ca. 40 år til at genvinde tabet, før du går på pension. Men hvis dine aktier falder i værdi, når du er 62, er det meget sværere at kompensere for den tabte indkomst, hvilket understreger behovet for en investeringsstrategi med lavere risiko i de senere år.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)