Hvordan spreder jeg min portefølje?

Hvis man vil have succes med sine investeringer på lang sigt, er man nødt til at sprede sin portefølje. Porteføljediversificering er processen med at sprede dine investeringer på tværs af forskellige aktivklasser, som f.eks. aktier, obligationer eller ejendomme, samt på tværs af forskellige sektorer eller markedskapitaliseringer, for at reducere risikoen og øge det potentielle afkast. Når du spreder din portefølje, skaber du en mere stabil og modstandsdygtig investeringsstrategi, der kan klare markedsudsving, cykliske eller økonomiske ændringer eller andre potentielle risici.

Så hvordan spreder jeg en portefølje?

Det er et spørgsmål, som enhver investor må stille sig selv. Med så mange muligheder kan det være overvældende at vide, hvor man skal starte. Skal du investere i indeksfonde eller individuelle aktier? Skal du afsætte en større del af din portefølje til ejendomme eller digitale aktiver? Og hvordan afbalancerer du dine investeringer, så de passer til din individuelle risikotolerance og tidshorisont? Ved at tage en trinvis tilgang til at opbygge en diversificeret portefølje kan du reducere din eksponering for markedsvolatilitet og øge dine chancer for at nå dine økonomiske mål. I denne artikel vil vi forklare, hvordan du diversificerer din portefølje, herunder fordelene ved diversificering, hvordan du identificerer de rigtige aktivklasser til din portefølje og avancerede strategier til at tage din portefølje til det næste niveau. Uanset om du er en erfaren investor eller lige er begyndt, vil denne artikel give dig de rammer, du skal bruge for at skabe en diversificeret portefølje, der er skræddersyet til dine behov og mål.

Fordelene ved diversificering

Der er nogle store fordele ved diversificering. Investorer spreder deres investeringer, fordi det hjælper med at reducere risikoen og enten øger eller stabiliserer deres afkast. Det forbedrer også den langsigtede performance af deres portefølje. Folk investerer på aktiemarkedet, fordi de ønsker at tjene flere penge, end de kunne ved at lade dem stå i banken. Især investorer ønsker ikke at tabe penge. Kapitalbevarelse er ideen om, at man ønsker at bevare de penge, man har investeret. Investorer ønsker aldrig at stå i en situation, hvor det ville have været bedre slet ikke at have investeret. Så for at sikre, at investorerne er beskyttet mod kursudsving og for at forenkle forvaltningen af deres portefølje, forsøger investorerne at opretholde en fuldt diversificeret portefølje.

Reduceret risiko

En af de vigtigste fordele ved diversificering er dens evne til at reducere risikoen. Når du investerer i en enkelt aktivklasse, f.eks. aktier eller obligationer, er du udsat for risikoen for betydelige tab, hvis markedet falder. Hvis en aktivklasse oplever en nedgang, kan de andre hjælpe med at udligne tabet og reducere den samlede risiko i din portefølje. Det samme gælder, hvis du investerer i flere virksomheder i samme sektor eller i forskellige brancher. Det er højst usandsynligt, at alle virksomheder i alle sektorer eller brancher vil blive påvirket lige meget af ændringer på finansmarkederne.

Øget potentielt udbytte

Diversificering kan også hjælpe dig med at opnå et højere potentielt afkast. Det kan hjælpe dig med at opnå et højere samlet afkast på dine investeringer, da afkastet fra hver investering kan supplere hinanden. Med andre ord: Jo flere aktier du ejer, jo større er sandsynligheden for, at du ejer en aktie, som i sidste ende fordobles eller tredobles i pris. Hvis du f.eks. ejer lige mange af 10 forskellige aktier, og 9 af dem forbliver på samme kurs, og en af dem fordobles, vil din portefølje stige med 10 %. En portefølje, der udelukkende består af aktier, kan dog opleve betydelig vækst på lang sigt, men den kan også være udsat for betydelig volatilitet. Ved at tilføje obligationer eller andre fastforrentede investeringer til din portefølje kan du reducere den samlede volatilitet og øge potentialet for stabile afkast. Når du spreder din portefølje, sikrer du, at du aldrig har “for mange æg i én kurv”. Hvis en af de aktier, du har investeret i, begynder at falde i pris, har du begrænset din eksponering over for den aktie ved kun at have en mindre procentdel af alle dine aktiver i den aktie. For begyndere kan det betyde, at du ikke har mere end 20 % af din portefølje i én aktie, ETF eller aktiefond. Når du investerer flere penge i din portefølje, og når din portefølje vokser i værdi, bør du blive ved med at købe forskellige aktier, så du til sidst har mindre end 10 % af dine penge i én aktie. Diversificering betyder, at hvis du f.eks. investerer i aktier i bank-, energi-, sundheds-, produktions-, luksus- og IT-sektoren, skal du forsøge at sprede dine penge så jævnt som muligt på tværs af disse sektorer. På den måde behøver du ikke at bekymre dig om hele din portefølje, hvis energisektoren som helhed begynder at få problemer (f.eks. hvis oliepriserne falder hurtigt), og du har begrænset de tab, du står over for som følge af et chok på det enkelte marked.

Typer af diversificering

Der er to hovedtyper af diversificering, som du skal overveje, når du begynder at investere.

1. Sektoriel diversificering

Med sektordiversificering investerer du i forskellige sektorer af økonomien, f.eks. teknologi, energi eller produktion, for at reducere den risiko, der er forbundet med en enkelt sektor. Diversificering efter sektor betyder, at du deler dine investeringer mellem virksomheder baseret på den type forretning, de driver; energiselskaber ville være olieproducenter, elselskaber og virksomheder, der specialiserer sig i at transportere materialer, der er nødvendige for energiproduktion. Produktionsvirksomheder er virksomheder, der bygger alt fra legetøj til biler, udstyr og fly. Tanken bag sektordiversificering er, at hvis en større tendens påvirker en hel branche negativt, vil du beskytte resten af dine investeringer mod at blive påvirket. For eksempel forårsagede de lave oliepriser et generelt fald i energiaktierne (selvfølgelig med nogle virksomheder, der stadig voksede, og andre, der blev ramt særligt hårdt). Hvis du ejede aktier i bankvirksomheder, ville disse investeringer ikke være blevet direkte påvirket af denne ændring.

2. Diversificering af aktiver

Det er grundlaget for en veldiversificeret portefølje, hvor du spreder dine penge over flere virksomheder i stedet for at investere alle dine penge i én aktie eller én virksomhed. Hvis du f.eks. vil sætte 10 % af dine penge i banksektoren, betyder det ikke, at du skal sætte 10 % af dine penge i Bank of America. Du bør have nogle bankaktier i tilfælde af, at en af dine bankaktier forvaltes dårligt og går konkurs. Individuelle aktier er mere ustabile end sektorer, og sektorer er mere ustabile end hele værdipapirtyper, så det er essensen af al diversificering.

Andre typer af diversificering

Geografisk diversificering: hvor du investerer i flere lande eller regioner og udsætter dig for nye risici som politisk ustabilitet eller valutakursrisiko. Men du kan også drage fordel af den højere potentielle vækst på nye markeder eller i udviklingslande. Størrelsesdiversificering: baseret på virksomhedens størrelse, så du investerer i store og små virksomheder for at styre risikoen ved nystartede virksomheder med høj vækst i forhold til de langsommere og mere stabile afkast fra større etablerede virksomheder. Tidsdiversificering: indebærer, at du adskiller dine investeringer over forskellige tidshorisonter, så du har nogle kortsigtede fokuserede aktiver og nogle langsigtede værdipapirer, så du kan få positive fremtidige resultater såvel som kortsigtede gevinster.

Identificer aktivklasser

Hver aktivklasse har sine egne unikke egenskaber, risici og potentielle afkast, og en forståelse af disse forskelle kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om, hvor du skal placere dine investeringer. Hver aktivklasse opfører sig forskelligt under forskellige markedsforhold. For eksempel i tider med… – Økonomisk vækst: Aktier har tendens til at klare sig godt, mens obligationer kan have lavere afkast. – Økonomisk usikkerhed: obligationer kan klare sig bedre, mens aktier kan falde i værdi; – Inflation: råvarer som guld eller olie kan stige, mens obligationer kan falde i værdi. Her er en kort forklaring på nogle af de vigtigste aktivklasser.

Aktier

Når du investerer i aktier, køber du aktier eller en andel af ejerskabet i en virksomhed. Aktier har vist sig at være en god måde at få sin formue til at vokse på lang sigt, da man kan tjene penge på kapitalgevinster eller udbytte. Aktiemarkedet er dog også meget ustabilt, så priserne vil svinge på kort sigt og betragtes som en investering med højere risiko. Se denne introduktionsartikel til aktier for at forstå historien og de forskellige typer af aktier. Hvis du har brug for hjælp til at vælge aktier, kan du læse denne artikel om, hvordan du vælger aktier.

Obligationer

Når du investerer i obligationer, køber du et gældsbevis, som et “jeg skylder dig”, hvor du låner penge til enten en virksomhed (virksomhedsobligationer) eller staten (skatkammerbeviser eller statsobligationer). Låntageren indvilliger i at betale dig tilbage på et bestemt tidspunkt i fremtiden med renter. Obligationer anses for at have en lavere risiko end aktier, fordi de har et fast afkast. Men værdien af en obligation påvirkes i høj grad af ændringer i renten. I de senere år har obligationsmarkederne oplevet stor volatilitet takket være høj inflation og hurtige ændringer i renteniveauet.

Fast ejendom

Enhver fysisk ejendom, hvad enten det er bolig-, erhvervs- eller landbrugsjord, betragtes som en ejendomsinvestering. Du kan tjene penge på værdistigningen eller på lejeindtægter. Investering i fast ejendom er en god måde at sprede sin portefølje på, men det er sværere at få adgang til sine penge eller konvertere dem til kontanter. Da den er mindre likvid end andre aktiver, er denne type investering bedre egnet til langsigtede investeringsstrategier.

Råvarer

Råvarer er fysiske varer eller naturressourcer, der produceres eller udvindes med henblik på salg. Råvarer handles ofte på markeder, som f.eks. futures- eller spotmarkedet. Nogle eksempler på råvarer omfatter: – Landbrugsprodukter (f.eks. hvede, majs, sojabønner) – Metaller (f.eks. guld, sølv, kobber) – Energiprodukter (f.eks. olie, naturgas, kul) – Ædelsten (f.eks. diamanter, rubiner, smaragder) – Husdyr (f.eks. kvæg, grise, kyllinger) Der er flere måder at investere i råvarer på: direkte køb af de fysiske råvarer (f.eks. guldmønter), køb og salg af futures eller optionskontrakter eller gennem børshandlede fonde(ETF’er), der følger prisen på en råvare eller en kurv af råvarer. Råvarepriser er notorisk ustabile, da priserne svinger hurtigt og uforudsigeligt baseret på udbud og efterspørgsel.

Børshandlede fonde (ETF’er) og gensidige fonde

Børshandlede fonde (ETF’er) og gensidige fonde er gode steder at begynde at investere, fordi disse værdipapirer selv er diversificerede. ETF’er og investeringsforeninger tager penge fra investorer og investerer dem i en række værdipapirer, der opfylder fondens erklærede mål. Den vigtigste forskel mellem de to er, at investeringsforeninger forvaltes aktivt, så du betaler højere gebyrer end med ETF’er. Nogle fonde investerer i store virksomheder, andre i europæiske virksomheder, andre i forsyningsselskaber, andre i råvarer som guld og olie osv. ETF’en FHLC er f.eks. en samling af aktier i sundhedssektoren. Hvis du leder efter en nem måde at investere i en bestemt branche på uden at skulle undersøge, hvilke virksomheder du skal vælge, er dette en hurtig vej at gå.

Allokering af aktiver

Allokering af aktiver betyder, at man ejer en række forskellige investeringer som f.eks. ejendomme, aktier, obligationer, guld/sølv og kontanter. Ja, kontanter er en investering! I mange år var tommelfingerreglen at trække din alder fra 100 og have den andel af din samlede værdi investeret i aktier (så hvis du er 18 år, skal du investere 82 % af din portefølje i aktier). Tanken er, at aktier over tid konsekvent har klaret sig bedre end andre investeringer, så jo yngre du er, jo mere bør du investere i aktier. Når du bliver ældre og kommer tættere på pensionen (hvor du er afhængig af dine investeringer), har du mindre tid, og du vil foretrække de lave, men konstante afkast fra obligationer og kontanter. En anden måde at sige det på er, at yngre investorer er mere risikotolerante, og ældre investorer er mere risikovillige. Denne tankegang er ved at være lidt forældet med den stigende popularitet af ETF’er, flere valgmuligheder for investeringsforeninger og muligheden for at investere i mere risikable obligationer, men ideen om at gøre din portefølje mere risikobetonet over tid kan stadig være en god ide. Allokering af aktiver er noget andet end diversificering – du kan have en bred allokering af aktiver næsten uden diversificering! Hvis du f.eks. deler en portefølje på 10.000 USD mellem 3 aktivklasser (aktier, ETF’er og investeringsforeninger), kan du have følgende beholdninger: – Aktier: Celgene Corporation (CELG) og UnitedHealth Group (UNH) – ETF: SPDR S&P Biotech ETF (XBI) – Investeringsforening : Vanguard Health Care Fund (VGHCX) Du kan være delt mellem 3 aktivklasser, men hele porteføljen er stadig koncentreret i sundhedspleje/biotek, så den er slet ikke diversificeret.

Opbygning af en diversificeret portefølje

Nu hvor du forstår fordelene ved diversificering og de forskellige aktivklasser, er det tid til at opbygge en diversificeret portefølje, der er skræddersyet til dine individuelle behov og mål. Her er en trinvis vejledning, som hjælper dig med at komme i gang:

Trin 1: Fastlæg dine investeringsmål og din risikotolerance

Før du begynder at opbygge din portefølje, skal du tage dig tid til at definere dine finansielle mål og din risikotolerance. – Hvad vil du opnå med dine investeringer? – Ønsker du at opbygge din formue på lang sigt, eller vil du generere passive renteindtægter? – Hvilket risikoniveau er du villig til at påtage dig? Dine investeringsmål og din risikotolerance vil være styrende for alle investeringsbeslutninger, når du laver en personlig investeringsplan.

Trin 2: Fordel aktiverne på forskellige klasser

En almindelig tilgang er at fordele dine aktiver ud fra din risikotolerance og den tid, du har tilbage, før du går på pension. Med det mål at kunne leve af dine investeringer til en behagelig levestandard. Så du kan starte som en aggressiv investor og blive en konservativ senere i livet. – Konservative investorer: Fordel 80 % til obligationer eller fastforrentede aktiver og 20 % til aktier eller aktiver med høj vækst; – Moderate investorer: Fordel 40 % til obligationer eller aktiver med lavere risiko og 60 % til aktier; – Aggressive investorer: Fordel 20 % til obligationer og 80 % til aktier.

Trin 3: Vælg individuelle værdipapirer eller fonde inden for hver klasse

I denne fase undersøger og sammenligner du aktivt dine muligheder for at reducere eksponeringen over for et bestemt værdipapir eller en bestemt sektor. Overvej følgende faktorer, når du vælger individuelle værdipapirer eller fonde: – Performance: Sammenlign årsregnskaber eller kurshistorik mellem lignende muligheder, så du vælger den, der klarer sig bedst for dig. – Risiko : Overvej det risikoniveau, der er forbundet med hvert værdipapir eller fond, og sørg for, at det matcher din risikotolerance. – Gebyrer: Tjek, hvilke gebyrer du skal betale for at minimere indvirkningen på dit afkast. Når du træffer dit valg, skal du sørge for, at din portefølje er diversificeret på tværs af forskellige aktivklasser, sektorer og geografiske regioner.

Trin 4: Rebalancer din portefølje regelmæssigt

Husk at tage dig tid til enten årligt (eller månedligt) at revurdere din økonomiske situation. Afhængigt af din livsstil eller dine omstændigheder kan det være nødvendigt at justere din investeringsplan. Hvis du rebalancerer din portefølje, kan det hjælpe dig med at forblive disciplineret og fokuseret på dine investeringsmål i stedet for at træffe følelsesmæssige beslutninger baseret på markedsudsving.

Avancerede diversificeringsstrategier

Selv om en veldiversificeret portefølje er afgørende for at styre risikoen og opnå langsigtet succes, er der flere avancerede diversificeringsstrategier, som kan hjælpe dig med at optimere din investeringsportefølje yderligere.

Rotation af sektorer

Sektorrotation betyder, at du flytter dine investeringer mellem forskellige sektorer eller brancher som reaktion på ændringer i markedet eller økonomien. Det kan hjælpe dig med at udnytte mulighederne i nye sektorer eller brancher, mens du undgår dem, der er i tilbagegang. Hvis du f.eks. har investeret i teknologisektoren, og den oplever en nedgang, kan du overveje at flytte dine investeringer til sundhedssektoren, som oplever vækst.

Diversificering af stilarter

Stildiversificering betyder, at man investerer i forskellige stilarter eller tilgange inden for en bestemt sektor eller branche. Det kan hjælpe dig med at afbalancere døde punkter, for eksempel hvis du for det meste følger en køb-og-hold-strategi (hvor du har tænkt dig at beholde din investering i 5+ år), kan du afsætte en del af din portefølje til at blive forvaltet aktivt. Så kan du drage fordel af eventuelle kortsigtede kursudsving gennem daytrading, value trading eller andre investeringsstrategier. Alternativt kan du i teknologisektoren investere i både value- og vækstaktier. Value-aktier er dem, der er undervurderet af markedet, mens vækstaktier er dem, der forventes at vokse hurtigt.

Geografisk diversificering

Som nævnt tidligere i denne artikel betyder geografisk spredning, at man investerer i forskellige regioner eller lande rundt om i verden. Det kan hjælpe dig med at udnytte mulighederne på de nye markeder og samtidig styre risikoen. Du kan f.eks. investere i nye markeder som Kina eller Indien, som oplever hurtig vækst. Mens du fortsætter med at investere i udviklede markeder som USA eller Europa, som er mere stabile.

Diversificering af alternative investeringer

Alternativ investering betyder, at man investerer i aktiver, der ikke er traditionelle aktier eller obligationer, som f.eks. private equity, kryptovalutaer, hedgefonde eller ejendomme. Du kan f.eks. investere en lille del af din portefølje i en kapitalfond, der investerer i små virksomheder eller nystartede virksomheder. Eller du kan investere i Bitcoin, Ethereum eller andre kryptoer for at blive eksponeret for dette nye marked. Husk, at der er en grund til, at det er mere avancerede strategier, og før du prøver dem, skal du finde ud af, hvor godt du reagerer på risici. Belønningen i form af et potentielt højere afkast er måske ikke den stress værd, der er forbundet med at forsøge at styre komplekse finansielle instrumenter.

Almindelige fejl at undgå

Over- eller underallokering til en bestemt aktivklasse

En almindelig fejl er at over- eller underallokere til en bestemt aktivklasse. Det kan føre til en portefølje, der er for koncentreret i en enkelt aktivklasse, hvilket kan øge din risiko. Diversificering er godt, men gå ikke for langt! Hvis du begynder at overdiversificere, vil din portefølje begynde at blive tynd. Du taber måske ikke meget, hvis en virksomhed begynder at gå ned, men du vinder heller ikke meget, hvis en anden virksomhed, du ejer, begynder at klare sig rigtig godt. Begyndere bør normalt opbygge deres første portefølje på HowTheMarketWorks med mellem 8 og 10 aktier, ETF’er eller investeringsforeninger ad gangen. Du kan altid skifte ud i de investeringer, du har, men prøv at undgå at have for mange eller for få investeringer på én gang. Overdiversificering kan også gøre det sværere at styre dine investeringer. Hvis du ikke kan følge med i virksomhedsnyheder og holde styr på dine investeringer, kan det begynde at gå galt, og du kan begynde at tabe penge, før du overhovedet ved hvorfor!

Ignorer inflationsrisikoen

En anden almindelig fejl er at ignorere risikoen for inflation. Inflation udhuler din købekraft og værdien af dine investeringer over tid. Hvis din portefølje er tungt vægtet mod fastforrentede investeringer (obligationer), eller hvis du har de fleste af dine penge i kontanter eller tilsvarende, udsætter du dig selv for en betydelig inflationsrisiko. Når du udvikler dine investeringsstrategier, skal du huske, at dit afkast skal ligge over inflationsraten, ellers vil din portefølje miste værdi i reelle termer.

Undlader at rebalancere porteføljen regelmæssigt

Endelig er det en meget almindelig fejl ikke at rebalancere sin portefølje regelmæssigt. Tænk på det som en forårsrengøring, men i stedet for at tage alt ud af garderoben for at se, hvad du vil give væk, vurderer du, om du vil sælge nogle af dine investeringer i stedet. Hvis du gør det til en vane at gennemgå alle dine aktiver, vil du også kunne få øje på muligheder, som du måske ellers ville have overset. For eksempel har en virksomhed, du ejer, fået dårlig presse, så aktiekursen er faldet. Du gennemgår deres regnskaber og opdager, at den negative stemning på markedet, med andre ord andre investorers holdning eller stemning, ikke stemmer overens med virksomhedens sande værdi. Du beslutter dig for at købe nogle flere aktier og tjene penge på kort sigt.

Sammenfatning

At lære at diversificere sin portefølje handler om at skabe en mere stabil og modstandsdygtig portefølje, der kan modstå markedsudsving. Hvis du er klar til at begynde at opbygge en diversificeret portefølje, er der nogle sidste tanker, du skal huske på: – Start i det små, og øg gradvist dine investeringer, efterhånden som du bliver mere fortrolig med processen. – Vær ikke bange for at bede om hjælp eller konsultere en finansiel rådgiver, hvis du er i tvivl om noget i processen. – Vær tålmodig og disciplineret, og husk, at diversificering er en langsigtet strategi, som det tager tid og kræfter at opnå. For at komme i gang med at opbygge en diversificeret portefølje skal du identificere fem sektorer fra billedet ovenfor, som du er interesseret i. Vælg en aktie fra hver af disse fem sektorer, som du kender. Find tickerne for disse aktier, få kurser, gennemgå deres diagrammer, sørg for, at disse aktier har en opadgående tendens, og køb så disse aktier på din virtuelle konto. Hvis du startede med 100.000 dollars, så invester ca. 10.000 dollars i hver af disse 5 aktier. Vær ikke bange, det er bare fiktive penge, og du er nødt til at springe ud i det og begynde at lære, hvordan markedet fungerer. Så hvad venter du på? Begynd at opbygge en diversificeret portefølje i dag, og tag det første skridt mod at nå dine økonomiske mål!

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)