Hvad valutahandlere skal vide om yennen
Valutamarkedet er enormt og præget af skånselsløs konkurrence.
Store banker, handelshuse og fonde dominerer markedet og indarbejder hurtigt nye oplysninger i priserne.
Derfor er valutahandel ikke et marked for de uforberedte.
For effektivt at kunne handle valuta på et fundamentalt grundlag skal man have viden om de største udenlandske valutaer.
Denne viden bør ikke kun omfatte de aktuelle økonomiske statistikker for et land, men også de grundlæggende forhold i den respektive økonomi og de særlige faktorer, der kan påvirke valutaerne, f.eks. råvarebevægelser eller renteændringer.
En introduktion til yennen
Med kun syv valutaer, der står for 83 % af valutamarkedet, er den japanske yen en af de største valutaer, når det gælder international handel og valutahandel.
Yen står for 17 % af valutahandlen.
Japan er en af de største økonomier i verden med et af de højeste BNP’er blandt nationerne; det er også en af de største eksportører målt i dollar.
Det er en udbredt opfattelse, at den japanske yen er den tredje mest handlede valuta på valutamarkedet efter dollaren og euroen.
Yenens valutakode er JPY.
Yenens popularitet betyder, at den normalt har gode handelsbetingelser som følge af dens høje likviditet – hvilket kan omfatte lavere spreads og hurtigere udførelse.
Den er også ekstremt godt dækket af analyser og handelsprognoser, hvilket skaber et væld af oplysninger, som du kan bruge til at komme i gang.
Alle de store valutaer på valutamarkedet har centralbanker bag sig.
I tilfældet med den japanske yen er det Bank of Japan (BoJ).
Som de fleste centralbanker i udviklingslande har BoJ mandat til at handle på en måde, der fremmer vækst og minimerer inflation.
I Japan har deflation imidlertid været en vedvarende trussel i mange år, og BOJ har ført en politik med meget lave renter i håb om at stimulere efterspørgslen og den økonomiske vækst.
På forskellige tidspunkter i 2010’erne var de faktiske rentesatser i Japan faktisk negative.
Japans økonomi
Japan har en af verdens største økonomier og ligger på tredjepladsen, når det gælder bruttonationalprodukt (BNP), og på femtepladsen, når det gælder eksport.
Landet er bedst kendt for sin produktion af forbrugerelektronik, biler og teknologi.
Bank of Japan kontrollerer den japanske yen og sørger for at fremme væksten og holde inflationen i skak.
Landet har dog oplevet lave økonomiske vækstrater siden 1990, hvor aktie- og ejendomsmarkedet kollapsede.
Som følge heraf har Japan haft næsten 25 år med finanspolitiske stimulanser til at kickstarte økonomien, hvilket har gjort deflation til en konstant kilde til bekymring omkring yennen.
For at øge efterspørgslen efter sin valuta fortsatte BOJ med lave renter – endda negative realrenter – i løbet af 2010’erne, men det havde kun ringe indflydelse på den økonomiske vækst.
Japans BNP voksede ikke med mere end 2,1 % mellem 2011 og 2019.
Denne periode med lav økonomisk vækst blev yderligere forværret af COVID-19-pandemien, som gik hårdt ud over Japans fremstillings- og turistindustri i de første måneder af 2020.
Japans økonomi skrumpede kun med 8,2 % i andet kvartal af 2020.
Men i november 2020 resulterede en kraftig stigning i den globale efterspørgsel efter bærbare computere og kommunikationsudstyr – sammen med en mega-handelsaftale mellem de asiatiske lande – i, at Japans BNP voksede med 5 %.
Det er den hurtigste vækstrate for Japan.
Økonomien bag yennen
Den japanske økonomi har nogle særlige og særegne egenskaber, som yenhandlere er nødt til at forstå.
For det første har Japan på trods af sin størrelse haft en betydelig mangel på vækst, siden aktie- og ejendomsboblerne kollapsede i 1990.
Forfattere omtaler ofte de efterfølgende år som et “tabt årti” i Japan af denne grund.
Siden da har væksten sjældent oversteget 2 % i Japan mellem 2001 og 2011 og faldt med 29 % fra 2012 til 2015.
Faktisk har Japan oplevet deflation i store dele af de sidste 20 år.
For det andet er Japan også en af de ældste store økonomier i verden og har en af de laveste fertilitetsrater.
På grund af dette er Japan, som engang var ret lukket for indvandring, for nylig begyndt at åbne sine grænser for udenlandske arbejdere for at afhjælpe manglen på arbejdskraft Endelig er Japan også en avanceret økonomi med en veluddannet arbejdsstyrke.
Selv om industrier som skibsbygning i nogen grad er flyttet til lande som Sydkorea og Kina, er Japan fortsat en førende producent af forbrugerelektronik, biler og tekniske komponenter.
Det har efterladt Japan med en betydelig eksponering over for den globale økonomi.
Yenens historie
Historisk set udstedte alle de feudale regioner i Japan deres egne valutaer med helt forskellige pålydende værdier.
Dette system blev fjernet i 1871, og derefter blev den japanske yen indført som den nye decimalvaluta.
De regionale magter beholdt dog stadig retten til at trykke deres egen valuta indtil 1882, hvor BoJ blev indført for at kontrollere pengemængden.
Efter Anden Verdenskrig, hvor den japanske valuta mistede det meste af sin værdi, blev yenkursen bundet til den amerikanske dollar med 360 yen pr. dollar.
Det faste valutasystem blev til sidst afskaffet i 1971, og yennen blev frit flydende.
Valutaens værdi faldt efter dette tidspunkt og nåede kun et højdepunkt på 271 per USD i 1973.
Efter kollapset på aktie- og boligmarkedet i 1990’erne har den japanske regering forsøgt at holde yenens værdi lav for at forblive konkurrencedygtig i udlandet.
Men finanskrisen i 2008 vendte deflationen og førte til et behov for at opdatere den japanske yen.
Yenen, som vi kender den i dag, blev indført i 2009 som en del af regeringens moderniseringspolitik.
Regeringen er stadig kendt for at have interveneret på valutamarkederne, selvom den ikke har gjort det siden 2011.
Hvad bestemmer yenens valutakurs?
Der er flere teorier, som forsøger at forklare valutakurser.
Købekraftsparitet, renteparitet, Fisher-effekten og betalingsbalancemodeller forklarer alle den “rigtige” valutakurs baseret på faktorer som relative rentesatser, prisniveauer og så videre.
I praksis fungerer disse modeller ikke særlig godt på det virkelige marked – valutakurserne på det virkelige marked bestemmes af udbud og efterspørgsel, som omfatter en række markedspsykologiske faktorer.
Vigtige økonomiske data omfatter offentliggørelse af BNP, detailsalg, industriproduktion, inflation og handelsbalancer.
Investorer bør også lægge mærke til oplysninger om beskæftigelse, rentesatser (herunder planlagte centralbankmøder) og den daglige nyhedsstrøm.
Naturkatastrofer, valg og nye regeringspolitikker kan alle have en betydelig effekt på valutakurserne.
For Japan og yenhandlere er Tankan-undersøgelsen særlig bemærkelsesværdig.
Mange lande rapporterer oplysninger om erhvervstilliden, og Tankan er en kvartalsrapport, der offentliggøres af Bank of Japan.
Tankan ses som en meget vigtig rapport og vedrører ofte handel med japanske aktier og yen.
I mange henseender styrer BoJ’s politik handel over hele verden.
Carry trading betyder, at man låner penge i et miljø med lave renter og derefter investerer pengene i aktiver med højere afkast fra andre lande.
Med en erklæret politik med renter tæt på nul har Japan længe været en vigtig kilde til kapital til denne handel.
Det betyder imidlertid, at snak om højere renter i Japan kan skabe ringe i vandet på valutamarkederne.
Unikke faktorer for den japanske yen
Mens BoJ har fastholdt lave renter siden sammenbruddet af Japans ejendomsboble, har den også været involveret i valutaintervention – salg af yen for at holde japansk eksport mere konkurrencedygtig.
Denne intervention har tidligere haft politiske konsekvenser, så banken er relativt tilbageholdende med at gribe ind på valutamarkederne.
Japans handelsbalance påvirker også BoJ’s politik og valutakurser.
Japan har historisk set haft store handelsoverskud, men en meget stor offentlig gæld og en aldrende befolkning.
En stor del af gælden er dog indenlandsk, og japanske investorer synes at være villige til at acceptere lave afkast.
Selv om Japan har et meget højt gældsniveau, har handlere en tendens til at være mere komfortable med Japans gældsbalance.
Desuden afbalancerer de ofte Japans høje gældsniveau med det sædvanlige høje handelsoverskud, selv om devalueringen af dollaren og yenens status som “sikker havn” har ført til, at den japanske valuta er blevet så stærk, at den truer netop det handelsoverskud, der gør den attraktiv.
Faktisk har de i løbet af det seneste årti været kendetegnet ved et stadig større underskud.
Intervention med merværdi
BoJ har løbende solgt yen for at holde valutaens værdi lav og gøre eksporten konkurrencedygtig på verdensplan.
Den japanske regering har ikke grebet ind i valutamarkedet siden 2011 – da en tsunami og et jordskælv sendte yennen op på 75 pr. dollar.
Coronavirus-pandemien fik dog yennen til at blive opfattet som en sikker havn, hvilket fik valutaen til at nå op på 100 yen/dollar et par gange i 2020.
Den japanske regering har sagt, at 100 yen pr. dollar er det tidspunkt, hvor de vil overveje at genindtræde.
Populære japanske valutapar
USD / JPY
USD/JPY er den kombination, der repræsenterer værdien af den amerikanske dollar over for den japanske yen – ofte kaldet “The Gopher”.
Det er det næstmest handlede valutapar i verden – efter EUR/USD. Parret viser, hvor mange yen der skal til for at købe en amerikansk dollar.
Hvis den aktuelle valutakurs f.eks. er 103,60, skal du bruge 103,60 JPY for at købe en enhed USD.
Det bedste tidspunkt på dagen at handle med USD/JPY-parret er, når sessionerne i London og New York er åbne – mellem 07:00 og 11:00 EST.
Det skyldes, at den højere handelsaktivitet ofte fører til snævrere spreads og øget volatilitet.
EUR / JPY
EUR/JPY er kombinationen for euroen mod den japanske yen.
Den viser, hvor mange yen du skal bruge for at købe en euro.
Det er det syvende mest populære valutapar på markedet og udgør omkring 3 % af alle valutatransaktioner på verdensplan.
Parret oplever ofte volatilitet, hvilket kan give handelsmuligheder for kortsigtede spekulanter.
EUR/JPY-parret er mest volatilt under de asiatiske og europæiske sessioner, især mellem kl. 2:30 og 10:30 EST.
Der er kun en tidsramme på to timer, hvor de to markeder overlapper hinanden, og selv om det normalt øger aktiviteten, er det ikke altid tilfældet med de euroasiatiske markeder.
Ofte er det en af de langsomste dele af handelsdagen.
GBP / JPY
GBP/JPY er kombinationen af det britiske pund og yen.
Den omtales ofte som “Geppy”, “Beast “ eller “Dragon”, primært fordi det er et ekstremt volatilt par, som det er bedst at nærme sig med forsigtighed.
Geppys volatilitet gør det risikabelt, men også ekstremt populært.
Handel med GBP/JPY anbefales ofte ikke til tradere, der lige er begyndt på deres valutarejser, men for dem, der har den rette ekspertise og risikostyring på plads, kan parret give en række muligheder.
GBP/JPY er kendt for at bevæge sig i gennemsnit 150 pips om dagen, hvilket betyder, at et stoptab skal indstilles bredt nok til ikke at afslutte en handel for tidligt.
Forskellen mellem renterne i Storbritannien og Japan, hvor førstnævnte er meget højere end sidstnævnte, gør også GBP/JPY til en ekstremt almindelig carry trade.
Det bedste tidspunkt på dagen at handle GBP/JPY er omkring vigtige økonomiske udgivelser, som er kl. 01:30, 02:00, 08:30 og 10:00 EST, og når de asiatiske og europæiske sessioner overlapper hinanden mellem 00:00 og 03:00 EST.
Begynd at handle med den japanske yen
Du kan handle den japanske yen mod andre store valutaer som den amerikanske dollar, euroen, det britiske pund og den australske dollar samt mere end 80 andre par via CFD’er.
Tag stilling til, om valutakurserne vil stige eller falde i fremtiden uden at skulle købe det underliggende aktiv.
Om Vikingen
Med vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer. Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)
