Hvordan påvirker oliepriserne USD/RUB?

Rysslands starke man, Vladimir Putin, den nuvarande presidenten övertog makten 2000 och har behållit makten under dessa 20 år. Baserat på en ändring av den ryska grundlagen ser det ut som han kan komma att fortsätta som landets president i ytterligare 16 år. Vi emellertid de politiska frågorna därhän. Låt oss fokusera på ekonomin och försöka hitta ett samband mellan vad som påverkar oljepriset och USD-priset mot RUB, det valutapar som heter USD/RUB.

Ruslands stærke mand, Vladimir Putin, den nuværende præsident, kom til magten i 2000 og har siddet på magten i de sidste 20 år. På baggrund af en ændring af den russiske forfatning ser det ud til, at han kan fortsætte som præsident i yderligere 16 år. Men vi lader de politiske spørgsmål ligge. Lad os fokusere på økonomien og forsøge at finde en sammenhæng mellem det, der påvirker olieprisen, og prisen på USD i forhold til RUB, det valutapar, der kaldes USD/RUB.

Indtil 2015, hvor oliepriserne steg fra 20 USD pr. tønde til hele 140 USD pr. tønde, blev valutaparet USD/RUB handlet stabilt omkring 30. Derefter faldt olieprisen kraftigt, og prisen på WT-olie faldt til det nuværende niveau på mellem 30 og 40 USD pr. tønde. Dette betragtes normalt som afslutningen på Ruslands “overflod” af skyhøje oliepriser, og derfor faldt rublen betydeligt i forhold til dollaren.

Samtidig steg USD/RUB-parret med mere end 100 procent til 70. Det er bemærkelsesværdigt, at både olieprisen og USD/RUB nu handles på samme niveau som i 2015.

Krig om oliepriser

Tidligere så vi en oliepriskrig mellem Saudi-Arabien og Rusland, som bragte USD/RUB op på et endnu højere basisniveau. Det seneste højdepunkt i USD/RUB indtraf præcis, da WTI faldt til 20 dollars (og endda under 0 på nogle markeder). Siden 2015 har der været en næsten perfekt inverteret kurve mellem oliepriserne og USD/RUB.

Derfor er olieprisen en af de vigtigste fundamentale faktorer, der definerer valutaparet USD/RUB. Jo højere olieprisen er, jo bedre er det for den olieeksporterende russiske økonomi, og jo stærkere bliver rublen. Det gør det lettere for valutahandlere at forudsige udviklingen i USD/RUB. Ved at følge olieprisen får de en god indikation af rubelens udvikling.

Grundlæggende

Strategisk set er USD/RUB i en opadgående trend. Tendensen er dikteret af den amerikanske økonomis overlegenhed i forhold til den russiske. Sidstnævnte kan simpelthen ikke klare konkurrencen og er dømt til at tabe, ligesom mange andre udviklingsøkonomier med valutaer som MXN, BRL og PRY. Som vi kan se på diagrammet ovenfor, blev opadgående tendenser sjældent udfordret, selv efter et bullish rally – snarere blev de nogle gange testet. For eksempel kan årene 2000-2015 ses som en periode med relativ stabilitet for USD/RUB ved eller under modstanden 30. 2003-2008, der viser et langsomt fald. Dette sluttede med den førnævnte stigning i oliepriserne, der skubbede USD/RUB et godt stykke over 30.

Den ugentlige graf for USD/RUB nedenfor viser et ustabilt billede med en underliggende opadgående kurs. Selv om prisen kan fortsætte med at falde i et stykke tid, er det usandsynligt, at det vil bryde den større tendens. Det er mere sandsynligt, at den vil teste bunden ved 62-63 og fortsætte op til 69-70.

Under alle omstændigheder er der stort set ingen grund til at forvente, at RUB vil vinde terræn over for den amerikanske dollar på lang sigt. I bedste fald vil den forblive stabil på det nuværende niveau. Det bør tjene som en ideel baggrund for handel, der kan stole på denne garanterede fundamentalitet. Medmindre olieprisen falder markant igen.

Rublen, en kort historie

Den russiske rubel (russisk: российский рубль) er den valuta, der bruges i Rusland og i de to udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien, hvis uafhængighed kun er anerkendt af Rusland og et begrænset antal andre lande. Valutakoden er RUB. 1 rubel er delt i 100 kopek.

Rublen gennemgik en valutareform i 1998, og på tidspunktet for ændringen blev 1000 gamle rubler (RUR) til en ny rubel (RUB). Rublen har altid været navnet på både den russiske og den sovjetiske valuta. Allerede i 1710 fik landets zar, Peter I af Rusland, indført underenheden kopek.

Efter hyperinflationen i krigs- og revolutionsårene blev den anden rubel hurtigt indført fra 1. januar til 31. december 1922 og erstattet af endnu en papirrubel fra 1. januar 1923 til 6. marts 1923. Først med indførelsen af den fjerde rubel den 7. marts 1924, som varede indtil 1947, fik valutaen en permanent værdi, da den blev knyttet til en bestemt guldværdi, og der blev præget mønter. Efter krigen ønskede den sovjetiske stat at reducere pengemængden, så den annullerede alle rubelsedler og erstattede dem med fem rubler til en kurs på en tiendedel (mønter blev ikke berørt).

I 1961 blev den samme reduktion i pengemængden som i 1947 gentaget, og den sjette rubel blev indført. Rublen havde nu formelt en guldstandard, og en rubel svarede til 0,987412 gram guld, men offentligheden havde ingen mulighed for at veksle pengesedler til guld.

Den sjette rubel var længe ikke-konvertibel, men blev konvertibel i de sidste år af sovjettiden. I 1992 blev den sovjetiske rubel (valutakode SUR) erstattet af den russiske rubel (valutakode RUR). Den syvende serie blev introduceret den 1. januar 1998 og fik valutakoden RUB.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *