Fonde er noget, der påvirker alle

Ingen steder i verden er investeringsforeninger så populære som i Sverige. Syv ud af ti svenskere sparer op i fonde, enten direkte, via en kapitalforsikring eller en investeringssparkonto. Inklusive den obligatoriske opsparing til præmiepensionen er vi alle fondsopsparere. Derfor er det overraskende, at der ikke skrives mere om fonde og fondsopsparing.

Svensk fondsopsparing har en lang historie

Opsparing i investeringsforeninger er ikke noget nyt i Sverige; faktisk oprettede Ragnar og Gösta Åhlén, arvingerne til postordrefirmaet Åhlén & Holm og stormagasinskæden Tempo, allerede i 1958 en fond ved navn Aktietjänst med det formål at fremme aktiesparingen i Sverige. Denne fond lancerede derefter tre forskellige fonde under varemærket Koncentra, hvoraf den ene var en såkaldt åben fond. Det betyder, at det var muligt at foretage regelmæssige ind- og udbetalinger, præcis som med nutidens investeringsforeninger.

Aktietjänst blev betragtet som en innovatør på det svenske finansmarked og lancerede en variant af månedsopsparing. Det betød, at aktionærerne kunne få deres aktier tilsendt hver måned med posten på forhånd. Det blev i 1967 efterfulgt af et månedligt opsparingsprogram, hvor man kunne spare lige store beløb mellem 50 og 500 SEK op, som så blev konverteret til fondsandele. Fraktioneret handel med opsparing i investeringsforeninger var kommet til Sverige.

Lidt over ti år senere mente den daværende regering, at der måtte gøres noget for at stimulere husholdningernes opsparing, og indførte skattefonde, hvor hver opsparet krone var fradragsberettiget. Desuden var afkastet skattefrit i opsparingsperioden og i yderligere fem år. Mellem 1979 og 1982 steg antallet af fondsopsparere fra 75.500 til 425.000.

I 1984 blev Allemansspar lanceret, så opsparerne kunne vælge mellem at spare op på en konto eller i forskellige typer af aktiefonde. Det var her, opsparing i investeringsforeninger for alvor tog fart. Nye grupper blev nået, og der var endda virksomhedsbaserede allemansfonde. På det tidspunkt var opsparingen skattefri, hvilket blev delvist ændret i 1990’erne og derefter helt stoppet. Allemans-fondene blev mainstream-fonde.

Det næste store skridt for fondsopsparing kom i 2000 med lanceringen af præmiepensionsordningen. Det betød, at modtageren frit kunne investere i et udvalg af fonde på et statsligt fondscenter.

I alt forvaltede fondene i Sverige 6.761 milliarder SEK ved udgangen af august 2023.

Alle husstande har opsparing i investeringsforeninger

I dag har syv ud af ti svenskere deres egen fondsopsparing, enten direkte eller via en investeringssparkonto. Derudover har alle svenske husholdninger deres egen fondsopsparing gennem pensionssystemet. De fleste har valgt at spare op i den fond, som deres egen bank anbefaler, hvilket ikke altid er en god ting, da bankansatte sjældent anbefaler andet end deres egne produkter.

Hvad er en fond, og hvordan fungerer den?

En gensidig fond involverer et stort antal sparere, der går sammen om at eje værdipapirer som aktier eller obligationer. Det kan også være råvarer eller andre aktiver, men for nemheds skyld vælger vi at fokusere på aktier og obligationer, da denne tekst ellers ville blive for lang. Hvis fonden køber aktier i AstraZeneca eller Volvo, betyder det, at alle andelshavere, dvs. investorerne i denne fond, ejer en aktie i AstraZeneca eller Volvo.

Fonde bruger eksperter

I stedet for selv at foretage investeringerne i forskellige værdipapirer, overdrager fondsopspareren ansvaret for værdipapirhandel til fondens forvalter. Fondsforvalteren har specifik ekspertise på det marked, som fonden er rettet mod. Fondsmanageren arbejder dagligt, som regel i teams, med at analysere virksomheder og markeder eller rentesatser og prognoser. Alt sammen for at kunne træffe det bedst mulige valg af værdipapirer.

En forvalter kan ikke vælge værdipapirer frit. Hver fond har i henhold til loven fondsbestemmelser, der beskriver, hvordan den pågældende fond må investere. Reglerne udarbejdes af fondsmæglerselskabet eller fondsforvalteren i henhold til de gældende regler og den investeringspolitik, som fondsmæglerselskabet har planlagt.

Reglerne skal derefter godkendes af Finansinspektionen i Sverige eller den tilsvarende tilsynsmyndighed i det land, hvor fonden er registreret. Det kan f.eks. stå i fondsbestemmelserne, at fonden skal investere i europæiske markeder. Så må forvalteren ikke købe aktier i en japansk virksomhed for den fond.

Forskellige typer af fonde

Alle fonde har forskellige risikoniveauer. En fond kan give gode afkast, men du kan også tabe penge. Alle fonde forvaltes af fondsmæglerselskaber, som udvælger de værdipapirer, som fonden skal investere i. En fond kan være aktivt eller passivt forvaltet. I aktiv forvaltning bruger forvalteren tid og kræfter på at analysere markedet, før han træffer beslutninger om køb og salg. Når forvaltningen er passiv, følger fonden kun et bestemt indeks, og det gør den slavisk. Warren Buffet har sagt, at de fleste investorer ville have gavn af at investere i en indeksfond, der følger S&P500, det største amerikanske aktiemarkedsindeks. Faktisk udfordrede han i 2008 hedgefond-industrien, som han mente opkrævede for høje gebyrer, som fondenes resultater ikke kunne retfærdiggøre.

Protégé Partners LLC accepterede, og de to parter indgik et væddemål på 1 million dollars. Buffett vandt væddemålet. Buffetts succesfulde påstand var, at en S&P 500-indeksfond, inklusive gebyrer, omkostninger og udgifter, ville overgå en håndplukket portefølje af hedgefonde over 10 år. Initiativet sætter to grundlæggende investeringsfilosofier op mod hinanden: passive og aktive investeringer.

Uanset om fonden er aktiv eller passiv, betaler du normalt et gebyr til fondsmæglerselskabet. For at afgøre, om et højere administrationsgebyr er berettiget, kan du tjekke fondens aktivitetsniveau.

En almindelig måde at spare op på er gennem månedlig opsparing. Når du sparer op på månedsbasis, passer din opsparing sig selv ved at købe midler hver måned uden at skulle træffe et nyt valg. Der findes forskellige typer af fonde. De mest almindelige fonde er rentefonde, aktiefonde, blandede fonde og indeksfonde. Det er aktiverne i fonden, der afgør, hvilken type fond det er. Fondstypen påvirker f.eks. risikoniveauet og gebyrerne.

Aktiefonde

En aktiefond er en fond, der investerer størstedelen af sine aktiver i en række normalt børsnoterede aktier. Aktiefonde, der er reguleret af loven om investeringsfonde, spreder risikoen ved at investere i mindst 16 forskellige aktier. Normalt indeholder fondene betydeligt flere aktier. Fondens andelshavere bliver indirekte aktionærer i alle de selskaber, som fonden ejer aktier i.

Fonde med fast indkomst

Rentefonde er en fællesbetegnelse for fonde, der investerer deres aktiver i rentebærende værdipapirer som obligationer og statsgældsbeviser. Der findes både kort- og langsigtede rentefonde. Kortfristede gældsfonde er også kendt som pengemarkedsfonde, mens langfristede gældsfonde også er kendt som obligationsfonde. En obligation eller skatkammerbevis udstedes af f.eks. regeringer, kommuner eller virksomheder som en måde at låne penge fra offentligheden på. Kortfristede rentefonde giver meget lav risiko, men også lavere forventet afkast end fonde med højere risiko.

Blandede fonde

En balanceret fond er en fond, der investerer i både aktier og gældsinstrumenter. Fordelingen af aktier og fastforrentede værdipapirer kan variere fra en blandet fond til en anden og er underlagt fondens regler.

Fund-in-fund

En fund-in-fund, eller ‘fund of funds’, er en fond, der indeholder andele i mindst to andre fonde. Ved at investere i en sådan fond kan risiciene reduceres yderligere sammenlignet med en individuel fond, men på bekostning af et ekstra administrationsgebyr. I henhold til gældende lovgivning må UCITS ikke opkræve gebyrer for funds of funds, der indeholder deres egne fonde.

Indeksfonde

En indeksfond er en aktie- eller rentefond, der sigter mod at præstere så tæt som muligt på et indeks. En sådan fond ejer lige så mange aktier i forskellige virksomheder, som disse aktier er repræsenteret i indekset, dvs. at fonden følger den gennemsnitlige udvikling for de aktier, der indgår i indekset. Da indeksfonde er passive og ikke kræver aktiv forvaltning, har disse fonde i gennemsnit lave gebyrer.

Børsnoterede fonde

En børshandlet fond, eller ETF, er en fond, der handles på en børs ligesom en aktie. Vi vender tilbage til børshandlede fonde i en separat artikel senere på efteråret. Hvis du føler, at du vil vide mere om denne type fonde, anbefaler jeg et besøg på www.etfmarknaden.se, hvor jeg også skriver tekster.

Normalt er børshandlede fonde indeksfonde, men der er undtagelser. For at handle en ETF skal du bruge et aktiedepot. Denne type fond handles på samme vilkår af institutioner og enkeltpersoner. Børshandlede fonde har ofte lavere forvaltningsgebyrer end almindelige indeksfonde, men har et implicit købs- og salgsgebyr, idet opspareren skal betale et kurtage til sin mægler ved handel, på samme måde som ved handel med aktier. Nordnet tilbyder dog et kurtagefrit månedligt opsparingsprogram, som er det eneste i Norden. Derudover er der også et skjult gebyr i form af et spread, dvs. forskellen mellem købs- og salgsprisen på den børs, hvor den børshandlede fond handles.

Hedgefonde

En hedgefond har friere investeringsregler end almindelige aktiefonde. Målet er ofte at give afkast, selv når verdens aktiemarkeder falder i værdi, ved at tillade aktiver at blive gearet, investeret i optioner og så videre. Hedge kan oversættes til beskyttelse, og hedging har til formål at beskytte mod visse ændringer i markedet. Hedgefonde kan variere fra meget høj risiko til lav risiko.

En omfattende lovramme beskytter sparerne

Der er mange regler for fonde. En af de vigtigste er, at fonden og dens forvaltere altid skal handle i andelshavernes fælles interesse. I praksis betyder det, at alle valg, der træffes af fondsmæglerselskabet eller fondsforvalteren, skal baseres på, om deres virkninger er til fordel for andelshaverne.

Risiko i forbindelse med investering henviser til risikoen for, at værdien af investeringen vil svinge, både opad og nedad. Jo større udsving, jo større er risikoen for at tabe penge. Men risiko og potentialet for højere afkast er tæt forbundet. Opspareren er nødt til at tage en form for risiko for at blive belønnet med et afkast. Fonde betragtes generelt som sikrere muligheder med mindre risiko end de underliggende værdipapirer individuelt, fordi det spreder risikoen. De store tals lov betyder, at det er usandsynligt at antage, at alle de værdipapirer, der indgår i fonden, vil klare sig dårligt på samme tid, hvilket betyder, at den såkaldte virksomhedsspecifikke risiko reduceres. Men en recession kan føre til dette.

Der er en økonomisk adskillelse mellem fonden og administrationsselskabet. Administrationsselskabet opnår dette ved at opbevare alle fondens aktiver hos et andet selskab, kendt som en depositar. Hvis et fondsmæglerselskab går konkurs, hvilket er meget sjældent, påvirkes fondens værdi ikke, fordi fondens aktiver ikke er omfattet af fondsmæglerselskabets konkurs, men fortsat ejes af andelshaverne.

Med andre ord kan fonden ikke selv gå konkurs, men overtages af en anden fondsforvalter i tilfælde af, at fondsforvaltningsselskabet går konkurs. Hvis ikke, bliver fondens aktiver udbetalt til aktionærerne. Denne beskyttelse erstatter den såkaldte “indskudsgaranti”, som er tilgængelig for andre former for opsparing. På den anden side kan en investering i en fond både falde og stige i værdi, og en andelshaver kan miste hele sin investerede kapital. Aktionærerne kan dog ikke tabe mere end deres investerede kapital.

Pas på gebyrerne

Som forbruger er det vigtigt at forstå, at selv en lille forskel i gebyrerne på en langsigtet opsparing hurtigt kan løbe op i store beløb. For Sverigefonde er gebyrforskellen mellem en aktivt forvaltet fond og en indeksfond i øjeblikket 1,06 procentpoint. Det betyder, at hvis du sparer 2.000 SEK op om måneden i 30 år med et årligt afkast på 7 procent, har du betalt 256.000 SEK mere for den aktivt forvaltede fond. De fleste aktivt forvaltede fonde slår sjældent deres benchmark, så vær forsigtig med, hvad du betaler for.

Men lovgiverne har tænkt over det. Alle fonde skal angive deres “Norman-beløb”, som er et mål for de gebyrer, fondsselskabet opkræver. Navnet kommer fra ministeren for finansielle markeder, Peter Norman, som indførte et krav om, at fonde skulle redegøre for omkostningerne i kroner og øre ved en forudbestemt opsparingsplan. Forholdet beregnes som forskellen mellem det resultat, der kunne opnås, hvis opsparingen fik lov til at vokse uden bidrag, og det faktiske beløb, som opspareren modtager efter ti år.

Nogle fonde opkræver et indbetalingsgebyr og i nogle tilfælde et gebyr for udbetalinger. Det er usædvanligt i Sverige og bruges primært til at straffe kortsigtet handel. Specifikke fonde, såsom nogle hedgefonde, opkræver nogle gange et resultatgebyr ud over forvaltningsgebyret, for eksempel en vis procentdel af det overskydende afkast i forhold til et benchmark.

Da en fondsforvalter tager sig af fonden og køber og sælger værdipapirer for fondens penge, opkræver fondsforvaltningsselskabet gebyrer. Det gennemsnitlige gebyr for en svenskregistreret aktiefond er 1,09 procent, hvilket er det laveste i Europa, men meget højt sammenlignet med børshandlede fonde i USA, hvor det årlige forvaltningsgebyr på flere ETF’er er mindre end 0,1 procent. Tanken er, at fondens resultater skal kompensere for disse omkostninger og være en mere effektiv måde at opnå afkast på, end hvis andelshaveren forvaltede sine egne penge. Det er godt for forbrugerne at være klar over, hvilke omkostninger fonden opkræver.

Et fast administrationsgebyr opkræves som en årlig procentdel af fondens aktiver og trækkes fra fonden med 1/365 pr. dag. Indeksfonde har generelt lavere gebyrer end aktivt forvaltede fonde. I aktivt forvaltede fonde udvælger forvalteren inden for rammerne af investeringsreglerne de investeringer, der vurderes at have størst chance for at give et godt afkast.

Bortset fra at mange husholdninger ikke forstår, hvad en fond er, er der også stor usikkerhed om gebyret for at spare op. For at øge bevidstheden om omkostningerne ved nogle populære fondskategorier offentliggør FI mediangebyret for både Sverigefonde og globale fonde.

Vælg den rigtige fond

Vælg en fond med omhu. Læs faktabladet for at forstå, hvad der er inkluderet, og hvordan fonden forvaltes. Overvej også, hvilken risiko du er villig til at løbe med de penge, du investerer, og sammenlign altid forskellige fondes gebyrer og historiske afkast, før du investerer i dem.

Nogle af de vigtigste faktorer at overveje er din egen tidshorisont, risikoniveau og potentielle afkast. Du kan også evaluere en fond ved at sammenligne dens tidligere resultater med forskellige indekser eller andre fonde. En anden måde er at sammenligne fondens vurdering/rating for at evaluere den.

På trods af en lang historie og et omfattende regelsæt er der betydelige huller i viden om, hvad en fond egentlig er. Næsten hver anden svensker svarer forkert på spørgsmålet, om det er sikrest at købe aktier i et enkelt selskab eller i en aktiefond. Det viser den seneste husstandsundersøgelse, som Finansinspektionen offentliggjorde den 1. september 2023.

Hvor kan man købe fonde?

De fleste større banker tilbyder nu deres kunder muligheden for at handle med penge. Derudover er der et stort antal platforme, der giver mulighed for at handle fonde fra forskellige forvaltere. Nogle eksempler på disse platforme er

– Avanza

– Folksam

– Markedet for fonde

– Fondo

– Fremtidig pension

– Levler

– Nordnet

– SAVR

– SEB

– SPP

– Strivo

Disse platforme er kun eksempler på forskellige operatører, der tilbyder fondshandel. At disse virksomheder nævnes i denne artikel betyder ikke, at de er kunder hos Vikingen eller Realtid, eller at Vikingen, Realtid eller bestyrelserne i disse virksomheder anbefaler dem.

Vikingen og fondsmarkedet

Vikings databaser omfatter nu mere end 40.000 forskellige instrumenter, ikke kun aktier. Siden sidste forår har databaserne indeholdt kurshistorik for ETF’er, såkaldte exchange-traded funds, i Sverige, Tyskland og USA. Der er også data om mere end 3.000 forskellige fonde. Læs mere på
Vikingen.se
.

Historiske afkast er ingen garanti

Selvom opsparing i fonde historisk set har vist sig at være rentabelt, vil vi gerne minde dig om, at der altid er en vis risiko forbundet med at investere i værdipapirer. Bare fordi en fond tidligere har klaret sig godt, er der ingen garanti for, at den vil klare sig godt i fremtiden.

Værdien af dine fondsandele kan stige eller falde, og det er ikke sikkert, at du får alle de penge tilbage, som du har indskudt.

Om vikingen

Med Vikings signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikings autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)